Kære alle
Jeg har hygget mig med at læse jeres gode historier, og jeg har skrevet en kommentar til dem alle. Måske jeres forældre også har lyst til at læse og kommentere historierne?
Mange hilsner fra Signe
søndag den 26. december 2010
torsdag den 16. december 2010
Kære alle!
Læs hinandens gode historier og skriv en kommentar.
Vi ses i femte lektion.
Mange hilsner fra Signe
Vi ses i femte lektion.
Mange hilsner fra Signe
onsdag den 8. december 2010
Hilsen fra jeres lærer!
Kære alle.
Husk, at I kan stille Claras mor spørgsmål, hvis der er noget, I ikke kan huske, eller I har brug for andre oplysninger.
Første version af jeres historie skal ligge på denne blog inden tirsdag den 14. december. Det kan være en god ide at se videoerne om berettermodellen og aktantmodellen igen, når I er i gang skriver jeres historier.
God skrivelyst!
Husk, at I kan stille Claras mor spørgsmål, hvis der er noget, I ikke kan huske, eller I har brug for andre oplysninger.
Første version af jeres historie skal ligge på denne blog inden tirsdag den 14. december. Det kan være en god ide at se videoerne om berettermodellen og aktantmodellen igen, når I er i gang skriver jeres historier.
God skrivelyst!
tirsdag den 7. december 2010
Sebastian og Olivers historie om Irland
Læs Sebastian og Olivers historie om Irland her!
Mads i Irland
Gaver
Mads er en dreng fra Irland. Han er 14 år. Det var jul Og han skulle holde jul med Casper og Thomas. De var ude og købe julegaver til hans venner og familie og kæreste. Efter det kom de hjem til Mads. Så kom hans nysgerrige og dumme Lillebror. Han hedder Nist og er 7 år og irritere dem. Han skulle selvfølgelig spørge hvad de havde købt.
Gaver til alle andre end dig. Så råbte Nist MOOOAR Mads driller og han er dum.
Mor sad i sofaen og så fjernsyn i stuen. Så sagde hun Mads helt ærligt ikke igen i dag. Mor det er fordi han irritere os han skal altså ikke være på mit værelse. Okay Nist gå ud af hans værelse. NNEEJJ jeg vil ikke. Så gik Nist ind i sin seng og græd. Dagen efter var det Weekend. Og mads skulle i byen med sin kæreste som hed Amanda. De købte lidt ekstra julegaver og spiste sammen.
juleaften
Og to dage senere var det juleaften. Nist ville have alle gaverne om morgenen. Så begynde han at græde over at han ikke kunne få sin vilje. Klokken fem kom alle gæsterne. De spiste klokken 6. Og så gik der en lille time med det. Så dansede de om juletræ og så var der gaver. Ham og Nist fik en PS3 Til deling. Nist spillede hele natten. Men Mads var over i byen og mødes med Amanda. Så de gav hinanden gaver. Så kom der en sær mand. Han var tydeligvis fuld han sagde GI’ MIG SÅ DE GAVER. Han flippede helt ud men heldigvis så en politimand det. Så åbnede de deres gaver. Amanda fik øreringe og en halskæde. Mads fik en hue og en trøje. Så gik mads hjem. Han skulle selvfølgelig os prøve PS.3’en den var først lige kommet til Irland. ’
Irland.
i Irland talte de Engelsk de var meget fattige men hjemme ved mads var de ret rige de boede i et rækkehus
Og fik næsten altid noget med kartofler.
Mads var tit i byen han boede for resten i Dublin. Men i dag var han ude og hygge med sine venner Casper og Thomas. De snakkede om hvad de havde fået til jul.
Skole igen
Det var tidlig morgen klokken 7. mads blev vækket og skulle i skole de skulle fremlægge stil mega kedeligt! Sagde mads men ham Casper og Thomas skulle fremlægge Det var noget i fysik.
De fik så 10 i karakter mads fik kun et 02 i Matematik det var ikke helt godt men de var ellers gode. Han fik et X I Idræt (X=12) Så mads kom glad hjem men det gjorde Nist ikke han var blevet hentet i skolen han faldt og brækkede benet. Nist var blevet kørt på skadestuen det var ikke så slemt
Det tog højst en måned at komme sig. Så Nist sad bare og spillede PS3. indtil han kunne komme i skole. Det varede 2 uger så kunne han komme i skole. Så gik der En Kedelig! Uge med skole så skulle Nist have gipsen af.
Weekend
Nå men endelig weekend så Mads og Thomas skulle sove hos Casper og det blev en fed aften med chips slik og film og andre ting. Dagen efter tog de hjem til mads og lavede stort set det samme. Men til forår kom de i tivoli. Han fik lov at tage 2 med så tog han Thomas og Casper med. Så mødte de Amanda. Mads og de andre skulle selvfølgelig prøve frit fald. Det ville Amanda ikke hun syntes det var for vildt. Men så stoppede den på toppen den gik i stykker. De kom først ned om eftermiddagen. Så de skyndte sig hjem. Sådan gik tiden med Mads og de andre.
SLUT
Mads i Irland
Gaver
Mads er en dreng fra Irland. Han er 14 år. Det var jul Og han skulle holde jul med Casper og Thomas. De var ude og købe julegaver til hans venner og familie og kæreste. Efter det kom de hjem til Mads. Så kom hans nysgerrige og dumme Lillebror. Han hedder Nist og er 7 år og irritere dem. Han skulle selvfølgelig spørge hvad de havde købt.
Gaver til alle andre end dig. Så råbte Nist MOOOAR Mads driller og han er dum.
Mor sad i sofaen og så fjernsyn i stuen. Så sagde hun Mads helt ærligt ikke igen i dag. Mor det er fordi han irritere os han skal altså ikke være på mit værelse. Okay Nist gå ud af hans værelse. NNEEJJ jeg vil ikke. Så gik Nist ind i sin seng og græd. Dagen efter var det Weekend. Og mads skulle i byen med sin kæreste som hed Amanda. De købte lidt ekstra julegaver og spiste sammen.
juleaften
Og to dage senere var det juleaften. Nist ville have alle gaverne om morgenen. Så begynde han at græde over at han ikke kunne få sin vilje. Klokken fem kom alle gæsterne. De spiste klokken 6. Og så gik der en lille time med det. Så dansede de om juletræ og så var der gaver. Ham og Nist fik en PS3 Til deling. Nist spillede hele natten. Men Mads var over i byen og mødes med Amanda. Så de gav hinanden gaver. Så kom der en sær mand. Han var tydeligvis fuld han sagde GI’ MIG SÅ DE GAVER. Han flippede helt ud men heldigvis så en politimand det. Så åbnede de deres gaver. Amanda fik øreringe og en halskæde. Mads fik en hue og en trøje. Så gik mads hjem. Han skulle selvfølgelig os prøve PS.3’en den var først lige kommet til Irland. ’
Irland.
i Irland talte de Engelsk de var meget fattige men hjemme ved mads var de ret rige de boede i et rækkehus
Og fik næsten altid noget med kartofler.
Mads var tit i byen han boede for resten i Dublin. Men i dag var han ude og hygge med sine venner Casper og Thomas. De snakkede om hvad de havde fået til jul.
Skole igen
Det var tidlig morgen klokken 7. mads blev vækket og skulle i skole de skulle fremlægge stil mega kedeligt! Sagde mads men ham Casper og Thomas skulle fremlægge Det var noget i fysik.
De fik så 10 i karakter mads fik kun et 02 i Matematik det var ikke helt godt men de var ellers gode. Han fik et X I Idræt (X=12) Så mads kom glad hjem men det gjorde Nist ikke han var blevet hentet i skolen han faldt og brækkede benet. Nist var blevet kørt på skadestuen det var ikke så slemt
Det tog højst en måned at komme sig. Så Nist sad bare og spillede PS3. indtil han kunne komme i skole. Det varede 2 uger så kunne han komme i skole. Så gik der En Kedelig! Uge med skole så skulle Nist have gipsen af.
Weekend
Nå men endelig weekend så Mads og Thomas skulle sove hos Casper og det blev en fed aften med chips slik og film og andre ting. Dagen efter tog de hjem til mads og lavede stort set det samme. Men til forår kom de i tivoli. Han fik lov at tage 2 med så tog han Thomas og Casper med. Så mødte de Amanda. Mads og de andre skulle selvfølgelig prøve frit fald. Det ville Amanda ikke hun syntes det var for vildt. Men så stoppede den på toppen den gik i stykker. De kom først ned om eftermiddagen. Så de skyndte sig hjem. Sådan gik tiden med Mads og de andre.
SLUT
Rasmus og Julies historie om Irland
Læs Rasmus og Julies historie om Irland her!
Irland
Kapitel l
Der var engang to små piger som hed Julie og Anna de skule til Irland. Da de rejste til Irland to det lang tid om at flyve da de kom der til altså Irland så de mange får de så også det store bandet The Commitments. og de fik deres autografer lidt efter var de kommet i en stor slåskamp altså bandet. Pigerne gik videre og fandt deres hotelværelse. De var så trætte at de gik i seng med det samme, næste dag skule de ud og opdage noget nyt. De så at der var mange der var fattige så derfor var det godt at de hver hade mange penge så kunne de jo give penge til dem, så gik der nogle timer så det var ved at blive aften så de skulle til at hjem til hotelværelse ved aftensmad fik de deres livret
Kapitel 2
Nu skulle de hjem de blev så ked af det da de skulle af sted men deres mor og far hade en overraskelse til dem når de kom hjem og nu flyver de hjem men pludselig sagde en mand “ jeg har en dolk og jeg er ikke bange for at bruge den for jeg er en flykaprer og nu nødlander vi på en afrikanske ø men så sagde Anna og Julie “ vi vil ikke dø for vi er ikke bange for dig din lille idiot“ “ ja ja “ og så to Julie hans dolk og slå ham ned pludselige sagde Julie “hov jeg har glemt min bog der over vi må tilbag“ “ ja ja jeg går ud og styr flyet “ sagde Anna og så var de på vej der hen igen. Da de var der igen “ her er den “ sagde Julie “ okay “ sagde Anna “ hvorfor bliver vi har ikke“ og det gjorde efter en uge sagde Anna “ er det ikke bar livet var Julie “ “jo det er bar livet “ sagde Julie
SLUT
Irland
Kapitel l
Der var engang to små piger som hed Julie og Anna de skule til Irland. Da de rejste til Irland to det lang tid om at flyve da de kom der til altså Irland så de mange får de så også det store bandet The Commitments. og de fik deres autografer lidt efter var de kommet i en stor slåskamp altså bandet. Pigerne gik videre og fandt deres hotelværelse. De var så trætte at de gik i seng med det samme, næste dag skule de ud og opdage noget nyt. De så at der var mange der var fattige så derfor var det godt at de hver hade mange penge så kunne de jo give penge til dem, så gik der nogle timer så det var ved at blive aften så de skulle til at hjem til hotelværelse ved aftensmad fik de deres livret
Kapitel 2
Nu skulle de hjem de blev så ked af det da de skulle af sted men deres mor og far hade en overraskelse til dem når de kom hjem og nu flyver de hjem men pludselig sagde en mand “ jeg har en dolk og jeg er ikke bange for at bruge den for jeg er en flykaprer og nu nødlander vi på en afrikanske ø men så sagde Anna og Julie “ vi vil ikke dø for vi er ikke bange for dig din lille idiot“ “ ja ja “ og så to Julie hans dolk og slå ham ned pludselige sagde Julie “hov jeg har glemt min bog der over vi må tilbag“ “ ja ja jeg går ud og styr flyet “ sagde Anna og så var de på vej der hen igen. Da de var der igen “ her er den “ sagde Julie “ okay “ sagde Anna “ hvorfor bliver vi har ikke“ og det gjorde efter en uge sagde Anna “ er det ikke bar livet var Julie “ “jo det er bar livet “ sagde Julie
SLUT
Therese og Emmas historie om Irland
Læs Therese og Emmas historie her!
Titebøhe'rne
der var en gang en pige i irland som hed Miranda. hendes mor var død p.g.a sygdom og hendes far knoklede for at få penge til mad. En dag der hendes far var på arbejde, og hun ikke selv kunne komme i skole fordi vagterne på den anden side af muren sagde at hun ikke måtte komme i genem. Så hun gik en tur i en af de skove der var i nærheden. hun var efterhånden kommet langt ind i skoven og det var meget tæt...
der var en gang en pige i irland som hed Miranda. hendes mor var død p.g.a sygdom og hendes far knoklede for at få penge til mad. En dag der hendes far var på arbejde, og hun ikke selv kunne komme i skole fordi vagterne på den anden side af muren sagde at hun ikke måtte komme i genem. Så hun gik en tur i en af de skove der var i nærheden. hun var efterhånden kommet langt ind i skoven og det var meget tæt...
hun var efterhånden kommet langt ind i skoven og skoven var meget tæt. Hun kunne næsten ikke se mere da hun så et lille lys inde i en busk. Hun kigede i busken og pludselig fløj hun ind i busken...
og inde i busken var der ikke rigtig noget hun gik ud ingen så hørte hun en pusllen ende fra busken hun blev bange det var som om hendes hjerte fløj ud af hende. Hun hviste ikke hvad hun skulle gøre. Hun løb ikke fordi hun var for bange, hun prøvede at skrige men hun huskede at hun var hæs, det er typisk mig tingte hun men lige pluslig kom der en eller anden lille pjusket fyr ud af busken han sagde hej til mig jeg sagde hvem er du og hvad er du han sagde jeg hedder fredo og jeg er en titebøh og det er mine venner tulle og inggolf.....
hun tænkte sig om hun drømte ikke det var virkeligt! hun sagde hej og spurgte om hvor de kom fra...
vi kommer fra titcity inde fra buskene sagde fredo. Hvad laver i så her ude sagde Miranda, vi kom her ud da du åbnede portalen? hvad for en portal der var jo helt sort? spurgte miranda ja hvis du ikke tror på os. men jeg snakker jo med jer? tror du så på os nu? ja så kom...
De træk hende end i busken i starten var der helt mørkt, hvis hun skulle gætte var der nok mørkt i 5 minutter. Hun tingte at for 2 timer siden hviste hun ingen gang at de fandtes det var sygt. Nu kom vi end i byen der var mega sejt der inde, der var sugerøre som rusjebaner hun skulle lige til at prøve den men de trak hende hurtig vidre......
hun spurgte dem hvorfor hun ikke måtte prøve alle de seje ting "det forklar vi dig senere" tulle følger dig end i et af rørene og sør for at ingen ser dig som menneske.....
okay sagde Miranda og gik med Tulle ind i et af rørene. Der var en lille bitte smule mørkt men ikke så meget fordi der var huller i sugerøret som lyset kom ind ad. Hun syntes det var som om at hun var den mindste i verden. Da de kom ud af sugerøret kom de ud et sted hvor der var mange titebøhe'ere. Lige pludselig begyndte Tulle at råbe at der var et menneske i blandt dem og pegede på Miranda....
Alle titebøhe'erne begyndte at andgribe hende og bandt hende til en træstamme. De samlede en masse pinde og lagde dem nede under hende. Miranda spugrte dem hvorfor de gjorde det her. Der var en der sagde at det ikke var for at være ond men fordi at de ikke stolede på mennesker. Jammen der er jo nogle af jer der stoler på mig sagde hun. Hvem er det? spugrte en af dem. Det er Fredo og Ingolf". Okay det tror jeg også på menneske pige. De råbte på dem, de kom lige med det samme. 1 min. efter sagde Fredo hvad laver i?. Vi binder et menneske' Ja det kan jeg se sagde Fredo. Lige pluselig sagde en er vi ikke gode, nej sagde Fredo højt hvem er skyld i det her. Alle pegede på Tulle, Tulle råbte Fredo hvor kunne du foråde Miranda du skulle skamme dig. Hun kom i skamme kråven som de kalde det der skulle hun blive i en dag. Fredo og Ingolf sagde hele hisorien til alle titebøhe'erne og alle blev glade for Miranda og derfor kalde de den dag Miranda dag. Da Fredo og Ingolf følte Miranda ud af titcity og da hun kom hjem fandte hun ud af at der kun var gådet en time og så gik hendes far og Miranda hen til skolen. Fra den dag af har hun besøgt titebøhe'erne Hver dag i hemmelighed.
SLUT
Annas historie om Irland
Læs Annas historie om Irland her!
PARANTESER DER INDEHOLDER SKRIFT MED STORT SLETTES FRA HISTORIEN!!
Kapitel. 1
Jeg slog øjnene op, og lyset skinnede lige in ad vinduet i små skarpe stråler. Jeg vendte mig om i slagbænken, som jeg delte med min ældste lillesøster Holly. Sukkende skubbede jeg lagnet væk, og gisnede. Luften var tynd som et åndedræt, og utrolig kold. Endnu et vindue måtte være bukket under for frosten. Jeg lagde dynen ned om hende, og betragtede hendes sovende ansigt. Så fredfyldt. Det gjorde jeg nok ikke, når jeg sov. Jeg drømmer altid om dét, jeg ikke skal drømme om. Vi var meget fattige – selv i forhold til Belfasts lave standard. Min fars arbejde rakte overhovedet ikke langt nok til at dække alle udgifter. Jeg knappede skjorten, tog min tynde bomuldsjakke på og satte håret op i en knold. Jeg lagde Holly og Dianas skole-tasker klar. Diana var min mindste lillesøster, kun ni år.
Jeg gik ned i køkkenet. Det var malet i en falmende grå, og der sad stadig tapetrester fra de tidligere ejere. Jeg kiggede i skabende. Kun lidt gammelt toast og mælk. Der måtte snart handles ind, igen. Jeg tjekkede husholdningspengene. Seksten £. Der lå nok ikke så mange på min fars kort. En hundrede stykker måske. Det er okay meget, men ikke helt nok, til at dække for husleje, mad, tøj, el og så videre. Jeg var ansvarlig for husholdning, siden min mor blev syg. Vi prøvede at betale medicinen, men det var svært, og man kunne se hendes heldbred blive værre og værre. Min far knoklede på arbejdet, fra kl. fem om morgenen, til kl. ti om aftenen. Han arbejde på muren i Belfast. Han fik sølle små fem i timen, for at trække kæmpe, tunge metalporte op, hver gang nogen skulle forbi. Og de fleste, var de der skumle typer, der var med i krigen. Og dem var der mange af.
Jeg tillod mig at tage en bid af lidt toast. Jeg satte vandet til kog, og kiggede på mine lektier. Jeg gik ud med skraldet, og var tilbage i tidsnok til at hælde vandet over i tre drikkedunke, og lave te til min mor. Vi var nødt til at koge vandet, for postevandet var langt fra rent. Jeg tog min taske, og gik udenfor. Vejen til skolen var en smal brostensvej, gennem en skov. Og derefter igennem centrum af Belfast. Jeg snublede igennem skovvejen, og tumlede ud på den sprækkede asfalt. Jeg tumlede forbi folk, og håbede bare, på én ting: Bliv ikke set, rør ikke ved nogen, tal ikke med fremmede og stå ikke i vejen. Jeg tumlede hen til springvandet og satte mig ned. Jeg tog lidt koldt vand i hånden, og tog det i hovedet.
Pludselig fangede noget kulørt min opmærksomhed. Jeg rejste mig op, og samlede papiret op, og læste tallene.
5000 £
Kapitel. 2
Wow. Fem tusinde britiske pund. Jeg stak dem i lommen. Det var virkelig meget i forhold til hvad vi ellers havde. Med opløftet humør, traskede jeg videre til skolen. Ubemærket sneg jeg mig igennem de tunge gader. De fleste af brostenene var revnede, og der lå kun nogle skæve lejligheder, som vores og et par butikker, som før eller siden ville gå konkurs og lukke. Jeg var efterhånden nået til skolen: ”Belfast High”. Den eneste kommuneskole i det britisk-styrede Belfast. Alt andet var dyre privat-skoler, så man kunne jo sige sig selv, at alle der gik her, var fra fattig afgrund. Jeg gik ind på gangen og sagde hej til Annastacia. Hun var min bedste veninde.
”Gæt hvad jeg fandt på gaden i dag?” Sagde jeg muntert.
”Ti pund?” Spurgte hun med håb i stemmen. Håb på mine vegne og håb for, at jeg ville dele.
”Nej…” Jeg hold sedlen frem, ”Fem tusinde britiske pund!” Sagde jeg glad, og nok lidt for højt.
”Ej, det er da vildt!” Sagde hun og krammede mig. ”Du... eh... Hvad vil du bruge dem til?”
”Det ved jeg ikke. Vi starter med el, mad, tøj, regning.. Nej! Medicin til min mor! Så hun kan blive rask. Og derefter husholdning.” Sagde jeg, og trak på skuldrene. Hun smilede til mig. Klokken ringede og vi gik ind til time.
PARANTESER DER INDEHOLDER SKRIFT MED STORT SLETTES FRA HISTORIEN!!
Kapitel. 1
Jeg slog øjnene op, og lyset skinnede lige in ad vinduet i små skarpe stråler. Jeg vendte mig om i slagbænken, som jeg delte med min ældste lillesøster Holly. Sukkende skubbede jeg lagnet væk, og gisnede. Luften var tynd som et åndedræt, og utrolig kold. Endnu et vindue måtte være bukket under for frosten. Jeg lagde dynen ned om hende, og betragtede hendes sovende ansigt. Så fredfyldt. Det gjorde jeg nok ikke, når jeg sov. Jeg drømmer altid om dét, jeg ikke skal drømme om. Vi var meget fattige – selv i forhold til Belfasts lave standard. Min fars arbejde rakte overhovedet ikke langt nok til at dække alle udgifter. Jeg knappede skjorten, tog min tynde bomuldsjakke på og satte håret op i en knold. Jeg lagde Holly og Dianas skole-tasker klar. Diana var min mindste lillesøster, kun ni år.
Jeg gik ned i køkkenet. Det var malet i en falmende grå, og der sad stadig tapetrester fra de tidligere ejere. Jeg kiggede i skabende. Kun lidt gammelt toast og mælk. Der måtte snart handles ind, igen. Jeg tjekkede husholdningspengene. Seksten £. Der lå nok ikke så mange på min fars kort. En hundrede stykker måske. Det er okay meget, men ikke helt nok, til at dække for husleje, mad, tøj, el og så videre. Jeg var ansvarlig for husholdning, siden min mor blev syg. Vi prøvede at betale medicinen, men det var svært, og man kunne se hendes heldbred blive værre og værre. Min far knoklede på arbejdet, fra kl. fem om morgenen, til kl. ti om aftenen. Han arbejde på muren i Belfast. Han fik sølle små fem i timen, for at trække kæmpe, tunge metalporte op, hver gang nogen skulle forbi. Og de fleste, var de der skumle typer, der var med i krigen. Og dem var der mange af.
Jeg tillod mig at tage en bid af lidt toast. Jeg satte vandet til kog, og kiggede på mine lektier. Jeg gik ud med skraldet, og var tilbage i tidsnok til at hælde vandet over i tre drikkedunke, og lave te til min mor. Vi var nødt til at koge vandet, for postevandet var langt fra rent. Jeg tog min taske, og gik udenfor. Vejen til skolen var en smal brostensvej, gennem en skov. Og derefter igennem centrum af Belfast. Jeg snublede igennem skovvejen, og tumlede ud på den sprækkede asfalt. Jeg tumlede forbi folk, og håbede bare, på én ting: Bliv ikke set, rør ikke ved nogen, tal ikke med fremmede og stå ikke i vejen. Jeg tumlede hen til springvandet og satte mig ned. Jeg tog lidt koldt vand i hånden, og tog det i hovedet.
Pludselig fangede noget kulørt min opmærksomhed. Jeg rejste mig op, og samlede papiret op, og læste tallene.
5000 £
Kapitel. 2
Wow. Fem tusinde britiske pund. Jeg stak dem i lommen. Det var virkelig meget i forhold til hvad vi ellers havde. Med opløftet humør, traskede jeg videre til skolen. Ubemærket sneg jeg mig igennem de tunge gader. De fleste af brostenene var revnede, og der lå kun nogle skæve lejligheder, som vores og et par butikker, som før eller siden ville gå konkurs og lukke. Jeg var efterhånden nået til skolen: ”Belfast High”. Den eneste kommuneskole i det britisk-styrede Belfast. Alt andet var dyre privat-skoler, så man kunne jo sige sig selv, at alle der gik her, var fra fattig afgrund. Jeg gik ind på gangen og sagde hej til Annastacia. Hun var min bedste veninde.
”Gæt hvad jeg fandt på gaden i dag?” Sagde jeg muntert.
”Ti pund?” Spurgte hun med håb i stemmen. Håb på mine vegne og håb for, at jeg ville dele.
”Nej…” Jeg hold sedlen frem, ”Fem tusinde britiske pund!” Sagde jeg glad, og nok lidt for højt.
”Ej, det er da vildt!” Sagde hun og krammede mig. ”Du... eh... Hvad vil du bruge dem til?”
”Det ved jeg ikke. Vi starter med el, mad, tøj, regning.. Nej! Medicin til min mor! Så hun kan blive rask. Og derefter husholdning.” Sagde jeg, og trak på skuldrene. Hun smilede til mig. Klokken ringede og vi gik ind til time.
Abonner på:
Opslag (Atom)