Annas historie om Irland

Læs Annas historie om Irland her!

PARANTESER DER INDEHOLDER SKRIFT MED STORT SLETTES FRA HISTORIEN!!
Kapitel. 1
Jeg slog øjnene op, og lyset skinnede lige in ad vinduet i små skarpe stråler. Jeg vendte mig om i slagbænken, som jeg delte med min ældste lillesøster Holly. Sukkende skubbede jeg lagnet væk, og gisnede. Luften var tynd som et åndedræt, og utrolig kold. Endnu et vindue måtte være bukket under for frosten. Jeg lagde dynen ned om hende, og betragtede hendes sovende ansigt. Så fredfyldt. Det gjorde jeg nok ikke, når jeg sov. Jeg drømmer altid om dét, jeg ikke skal drømme om. Vi var meget fattige – selv i forhold til Belfasts lave standard. Min fars arbejde rakte overhovedet ikke langt nok til at dække alle udgifter. Jeg knappede skjorten, tog min tynde bomuldsjakke på og satte håret op i en knold. Jeg lagde Holly og Dianas skole-tasker klar. Diana var min mindste lillesøster, kun ni år.
Jeg gik ned i køkkenet. Det var malet i en falmende grå, og der sad stadig tapetrester fra de tidligere ejere. Jeg kiggede i skabende. Kun lidt gammelt toast og mælk. Der måtte snart handles ind, igen. Jeg tjekkede husholdningspengene. Seksten £. Der lå nok ikke så mange på min fars kort. En hundrede stykker måske. Det er okay meget, men ikke helt nok, til at dække for husleje, mad, tøj, el og så videre. Jeg var ansvarlig for husholdning, siden min mor blev syg. Vi prøvede at betale medicinen, men det var svært, og man kunne se hendes heldbred blive værre og værre. Min far knoklede på arbejdet, fra kl. fem om morgenen, til kl. ti om aftenen. Han arbejde på muren i Belfast. Han fik sølle små fem i timen, for at trække kæmpe, tunge metalporte op, hver gang nogen skulle forbi. Og de fleste, var de der skumle typer, der var med i krigen. Og dem var der mange af.
Jeg tillod mig at tage en bid af lidt toast. Jeg satte vandet til kog, og kiggede på mine lektier. Jeg gik ud med skraldet, og var tilbage i tidsnok til at hælde vandet over i tre drikkedunke, og lave te til min mor. Vi var nødt til at koge vandet, for postevandet var langt fra rent. Jeg tog min taske, og gik udenfor. Vejen til skolen var en smal brostensvej, gennem en skov. Og derefter igennem centrum af Belfast. Jeg snublede igennem skovvejen, og tumlede ud på den sprækkede asfalt. Jeg tumlede forbi folk, og håbede bare, på én ting: Bliv ikke set, rør ikke ved nogen, tal ikke med fremmede og stå ikke i vejen. Jeg tumlede hen til springvandet og satte mig ned. Jeg tog lidt koldt vand i hånden, og tog det i hovedet.
Pludselig fangede noget kulørt min opmærksomhed. Jeg rejste mig op, og samlede papiret op, og læste tallene.
5000 £

Kapitel. 2
Wow. Fem tusinde britiske pund. Jeg stak dem i lommen. Det var virkelig meget i forhold til hvad vi ellers havde. Med opløftet humør, traskede jeg videre til skolen. Ubemærket sneg jeg mig igennem de tunge gader. De fleste af brostenene var revnede, og der lå kun nogle skæve lejligheder, som vores og et par butikker, som før eller siden ville gå konkurs og lukke. Jeg var efterhånden nået til skolen: ”Belfast High”. Den eneste kommuneskole i det britisk-styrede Belfast. Alt andet var dyre privat-skoler, så man kunne jo sige sig selv, at alle der gik her, var fra fattig afgrund. Jeg gik ind på gangen og sagde hej til Annastacia. Hun var min bedste veninde.
”Gæt hvad jeg fandt på gaden i dag?” Sagde jeg muntert.
”Ti pund?” Spurgte hun med håb i stemmen. Håb på mine vegne og håb for, at jeg ville dele.
”Nej…” Jeg hold sedlen frem, ”Fem tusinde britiske pund!” Sagde jeg glad, og nok lidt for højt.
”Ej, det er da vildt!” Sagde hun og krammede mig. ”Du... eh... Hvad vil du bruge dem til?”
”Det ved jeg ikke. Vi starter med el, mad, tøj, regning.. Nej! Medicin til min mor! Så hun kan blive rask. Og derefter husholdning.” Sagde jeg, og trak på skuldrene. Hun smilede til mig. Klokken ringede og vi gik ind til time.