Sasja og Claras historie om Irland

Læs Sasja og Claras historie her!

Hullet i hækken

Kap 1

"Mooooar!" råbte jeg, mor svarede "hvad er der? Kan du ikke se jeg køre bil!?", "jeg skal tisse!"... Da kom Mia ind i vores diskution" Så gør det dog din mide!". Vi var på vej hjem fra NordIrland, hvor vi havde besøgt min farmor og farfar og min far (som hedder Jens). Der var langt ned til SydIrland, der vi bor.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig hen til mor og sagde "Moar hvad skal jeg gøre? Jeg har tisset i bukserne", " Så skift dog bukser?!", "Men mor?! Jeg har nederdel på!", "så skift dog nederdel!"... Da løb jeg op på mit værelse og loggede på Moviestarplanet, da jeg ser jeg har fået en ny besked hvori der stod:

Kap 2.

Hej Mielle, jeg vil ikke være ven med dig længere. Hvad tænkte jeg på, hun var min bedste veninde, nå det kan vel ikke nytte noget. Næste morgen skinnede solen så mærkeligt ind gennem vinduet. Så jeg ville undersøge det. Så jeg listede ud indtil at jeg stødte på Mia (min storesøster) der var på vej ud fra wc’et, Og så spurgte hun hvad jeg i alverden lavede så tidligt om morgenen. Jeg sagde at jeg ville undersøge solen fordi den skinnede så mærkeligt i dag. Hun sagde at jeg ikke måtte gå derud uden hende. Da vi gik derud flyttede solstrålen og landede i den busk der var gået i stykker, Kom sagde jeg og gik hen til busken. Vent på mig skreg Mia og løbe hen til mig: Da stødte hun ind i mig og vi faldt ned i et hul jeg ikke troede der var der... Vi faldt...og faldt...og faldt...bump vi stødte på noget hårdt. Se dernede, en lille landsby på størrelse som grankogler. Vent det var grankogler sejt.

Kap 3

Jeg vågner ligeså stille i en blød seng i et fremmet hus... FYLDT... med glimmer/glitter.!. Og, og blomster blade og solskin... MASSER... af solskin. Jeg gik hen til Mias seng og råbte i hovedet af hende: "Stå så op dovenlars... Vi er i et fremmet hus!". Pludselig kommer en gul alf ind i huset og spørger os med en fin accent "Hvad skal den råben og spitakel for? I er i mit lille hyggelige alfe hjem. For resten så hedder jeg Lilje... Derfor er mit hus og mit hår og tøj og sko gult". Vil i ikke være søde at hjælpe alle os alfer med at få krammet på en ond is dronning?"

Jeg stod og snakkede med Mia om det og vi blev enige om at vi...

Kap 4
Ville rigtig gerne hjælpe dem men vi ville altså have noget nyt tøj først. Det sagde lilje at det skulle vi få så snart at de havde vores mål. Pludselig kom der en meget lille mand hen til os, Han sagde at han var den rigtige konge over alferne. Men hvad nu hvis den forkerte dronning kommer imens at vi leder efter de gyldne vinger (det var det våben som vi skulle bruge for at kunne bekæmpe tiara ((sådan hed "dronningen")) men først skulle vi finde de ting som alferne kun smede vingerne af) Næste dag kom lilje med noget nyt tøj til os så vi ville falde mere til byen. Vi gik ned til byen og vi så de mest finurlige ting i hele verden som fx tøj der var lavet af dug og græs og madrasser var lavet af blomsterblade der var alt fra lejligheder i træerne til svømmehalle i vandpytter. Det hele var så sejt at se på, hele tiden kom der nye ting til syne når man gik rundt om et hjørne. Da vi kom hjem var der blevet lavet et frokostbord med den dejligste mad.

Kap 5
Næste dag skulle vi skoven for at hente den første ting agern, vi fandt ret hurtigt en bunke agern i en lille skovbund. Da vi var kommet hjem skulle vi hen til ilden og smelte agern om til en slimet masse. Senere skulle vi ud til fuglesvampen for at hente en masse fjer, der lå en bunke fjer i hjørnet af et fuglebur. Da vi var kommet hjem stod Rofus og ventede på os. Jeg spurgte hvorfor han var her og han svarede at det var fordi at vi skulle op i en sky for at samle det til vingerne. Vi måtte nemlig ikke gøre det alene så han tog med. Da vi kom til bjerget hvor vi skulle kravle op sagde Rofus at vi skulle først hakke lidt af klippen af, så det gjorde vi.

Kap 6
Først da vi var begyndt at kravle op ad klippen/bjerget forstod vi hvor hårdt det var. Senere på dagen da vi var kommet ret højt op kom der en meget uhyggelig trold med en stor kølle om halsen, den var lige ved at opdage os da hans "mor" kaldte på ham. Da det var blevet aften fandt vi en hule som vi kunne sove i. Næste dag da vi skulle kravle videre af bjerget skyndte vi os selvfølgelig at pakke sammen, for hvad nu hvis kæmpen kom. Hen på formiddagen kunne jeg se noget hvidt og luftigt, det lignede en sky. Vi tog flasken med hen til skyen for at samle lidt af den. SKYND dig SKYND dig nu sagde jeg til rose (en rød alf) hun var ved at lave vingerne af alle de ting som vi havde fundet. En time efter var vingerne ved at tørre, tulipan (den blå alf/den klogeste alf) sagde: sky er for højde, sten er for styrke, fjer er for lethed, agern er for at sætte det sammen.
Kap 7
Wow de vinger var flotte tænkte jeg bare da jeg så dem, nu kunne jeg komme hen til "Klippeklatten" for det var der at "dronningen" boede. Er du sikker på det her Mielle sagde Mia der ser jo helt vildt farligt ud, ej kom nu Mia. Nej jeg har ikke lyst til at få de her vinger på, for så skal jeg bare til at udføre denne tåbelige ting. Vi kan ikke sige nej nu Mia desuden har du fået dine vinger på nu.
Et par dage efter da vi næsten var kommet frem til slottet skete der noget frygteligt, en stor bevinget dementer (hvis du ikke kender den skabning så kan du finde dem i Harry Potter 3) flyvende over solen. Den angreb hurtig som et lyn jeg var heldig at jeg ikke blev angrebet og nåede at trække Mia med mig.

Kap 8
Vi kom op til slottet og opdagede en stor trold tilsyneladende vagten. Det var nu eller aldrig jeg for som et lyn hen mod vagten der ikke nåede at løfte køllen så bragede jeg ind i ham og så forsvandt ha ni et stille skrig. Der var rigtig uhyggeligt inde i slottet, der var spindelvæv over det hele og mærker med en alf og så et kryds på den. Bagefter da jeg begyndte at skimte noget der bevægede sig skulle jeg lige til at kigge da der kom en kat hen imod mig, jeg skyndte mig lydløst rundt om en statue jeg kunne nu se dronningen ordentligt. Hun var virkeligt sort men det var nu eller aldrig så begyndte jeg ligeså stille at folde mine store vinger ud, Det kildede helt ind i marven da jeg satte af fra jorden, hen imod Tiara der stod med ryggen til jeg dykkede voldsomt hurtigt ned i hende. et øjeblik kunne jeg ikke se en pind men så kom synet igen, der lå hun livløs som en sten. Jeg havde klaret det men kun ved hjælp af alferne og min søster og Rofus

Kap 9
Ja råbte alle alferne i kor da Mia og jeg var komet hjem og havde fortalt dem om hele turen. Mia, hun ville gerne hjem nu så dagen efter skulle vi op gennem busken. Vi måtte godt beholde vingerne så længe at de var usynlige, selvfølgelig ville jeg gerne beholde dem og det ville Mia også.


SLUT