Kære alle
Jeg har hygget mig med at læse jeres gode historier, og jeg har skrevet en kommentar til dem alle. Måske jeres forældre også har lyst til at læse og kommentere historierne?
Mange hilsner fra Signe
søndag den 26. december 2010
torsdag den 16. december 2010
Kære alle!
Læs hinandens gode historier og skriv en kommentar.
Vi ses i femte lektion.
Mange hilsner fra Signe
Vi ses i femte lektion.
Mange hilsner fra Signe
onsdag den 8. december 2010
Hilsen fra jeres lærer!
Kære alle.
Husk, at I kan stille Claras mor spørgsmål, hvis der er noget, I ikke kan huske, eller I har brug for andre oplysninger.
Første version af jeres historie skal ligge på denne blog inden tirsdag den 14. december. Det kan være en god ide at se videoerne om berettermodellen og aktantmodellen igen, når I er i gang skriver jeres historier.
God skrivelyst!
Husk, at I kan stille Claras mor spørgsmål, hvis der er noget, I ikke kan huske, eller I har brug for andre oplysninger.
Første version af jeres historie skal ligge på denne blog inden tirsdag den 14. december. Det kan være en god ide at se videoerne om berettermodellen og aktantmodellen igen, når I er i gang skriver jeres historier.
God skrivelyst!
tirsdag den 7. december 2010
Sebastian og Olivers historie om Irland
Læs Sebastian og Olivers historie om Irland her!
Mads i Irland
Gaver
Mads er en dreng fra Irland. Han er 14 år. Det var jul Og han skulle holde jul med Casper og Thomas. De var ude og købe julegaver til hans venner og familie og kæreste. Efter det kom de hjem til Mads. Så kom hans nysgerrige og dumme Lillebror. Han hedder Nist og er 7 år og irritere dem. Han skulle selvfølgelig spørge hvad de havde købt.
Gaver til alle andre end dig. Så råbte Nist MOOOAR Mads driller og han er dum.
Mor sad i sofaen og så fjernsyn i stuen. Så sagde hun Mads helt ærligt ikke igen i dag. Mor det er fordi han irritere os han skal altså ikke være på mit værelse. Okay Nist gå ud af hans værelse. NNEEJJ jeg vil ikke. Så gik Nist ind i sin seng og græd. Dagen efter var det Weekend. Og mads skulle i byen med sin kæreste som hed Amanda. De købte lidt ekstra julegaver og spiste sammen.
juleaften
Og to dage senere var det juleaften. Nist ville have alle gaverne om morgenen. Så begynde han at græde over at han ikke kunne få sin vilje. Klokken fem kom alle gæsterne. De spiste klokken 6. Og så gik der en lille time med det. Så dansede de om juletræ og så var der gaver. Ham og Nist fik en PS3 Til deling. Nist spillede hele natten. Men Mads var over i byen og mødes med Amanda. Så de gav hinanden gaver. Så kom der en sær mand. Han var tydeligvis fuld han sagde GI’ MIG SÅ DE GAVER. Han flippede helt ud men heldigvis så en politimand det. Så åbnede de deres gaver. Amanda fik øreringe og en halskæde. Mads fik en hue og en trøje. Så gik mads hjem. Han skulle selvfølgelig os prøve PS.3’en den var først lige kommet til Irland. ’
Irland.
i Irland talte de Engelsk de var meget fattige men hjemme ved mads var de ret rige de boede i et rækkehus
Og fik næsten altid noget med kartofler.
Mads var tit i byen han boede for resten i Dublin. Men i dag var han ude og hygge med sine venner Casper og Thomas. De snakkede om hvad de havde fået til jul.
Skole igen
Det var tidlig morgen klokken 7. mads blev vækket og skulle i skole de skulle fremlægge stil mega kedeligt! Sagde mads men ham Casper og Thomas skulle fremlægge Det var noget i fysik.
De fik så 10 i karakter mads fik kun et 02 i Matematik det var ikke helt godt men de var ellers gode. Han fik et X I Idræt (X=12) Så mads kom glad hjem men det gjorde Nist ikke han var blevet hentet i skolen han faldt og brækkede benet. Nist var blevet kørt på skadestuen det var ikke så slemt
Det tog højst en måned at komme sig. Så Nist sad bare og spillede PS3. indtil han kunne komme i skole. Det varede 2 uger så kunne han komme i skole. Så gik der En Kedelig! Uge med skole så skulle Nist have gipsen af.
Weekend
Nå men endelig weekend så Mads og Thomas skulle sove hos Casper og det blev en fed aften med chips slik og film og andre ting. Dagen efter tog de hjem til mads og lavede stort set det samme. Men til forår kom de i tivoli. Han fik lov at tage 2 med så tog han Thomas og Casper med. Så mødte de Amanda. Mads og de andre skulle selvfølgelig prøve frit fald. Det ville Amanda ikke hun syntes det var for vildt. Men så stoppede den på toppen den gik i stykker. De kom først ned om eftermiddagen. Så de skyndte sig hjem. Sådan gik tiden med Mads og de andre.
SLUT
Mads i Irland
Gaver
Mads er en dreng fra Irland. Han er 14 år. Det var jul Og han skulle holde jul med Casper og Thomas. De var ude og købe julegaver til hans venner og familie og kæreste. Efter det kom de hjem til Mads. Så kom hans nysgerrige og dumme Lillebror. Han hedder Nist og er 7 år og irritere dem. Han skulle selvfølgelig spørge hvad de havde købt.
Gaver til alle andre end dig. Så råbte Nist MOOOAR Mads driller og han er dum.
Mor sad i sofaen og så fjernsyn i stuen. Så sagde hun Mads helt ærligt ikke igen i dag. Mor det er fordi han irritere os han skal altså ikke være på mit værelse. Okay Nist gå ud af hans værelse. NNEEJJ jeg vil ikke. Så gik Nist ind i sin seng og græd. Dagen efter var det Weekend. Og mads skulle i byen med sin kæreste som hed Amanda. De købte lidt ekstra julegaver og spiste sammen.
juleaften
Og to dage senere var det juleaften. Nist ville have alle gaverne om morgenen. Så begynde han at græde over at han ikke kunne få sin vilje. Klokken fem kom alle gæsterne. De spiste klokken 6. Og så gik der en lille time med det. Så dansede de om juletræ og så var der gaver. Ham og Nist fik en PS3 Til deling. Nist spillede hele natten. Men Mads var over i byen og mødes med Amanda. Så de gav hinanden gaver. Så kom der en sær mand. Han var tydeligvis fuld han sagde GI’ MIG SÅ DE GAVER. Han flippede helt ud men heldigvis så en politimand det. Så åbnede de deres gaver. Amanda fik øreringe og en halskæde. Mads fik en hue og en trøje. Så gik mads hjem. Han skulle selvfølgelig os prøve PS.3’en den var først lige kommet til Irland. ’
Irland.
i Irland talte de Engelsk de var meget fattige men hjemme ved mads var de ret rige de boede i et rækkehus
Og fik næsten altid noget med kartofler.
Mads var tit i byen han boede for resten i Dublin. Men i dag var han ude og hygge med sine venner Casper og Thomas. De snakkede om hvad de havde fået til jul.
Skole igen
Det var tidlig morgen klokken 7. mads blev vækket og skulle i skole de skulle fremlægge stil mega kedeligt! Sagde mads men ham Casper og Thomas skulle fremlægge Det var noget i fysik.
De fik så 10 i karakter mads fik kun et 02 i Matematik det var ikke helt godt men de var ellers gode. Han fik et X I Idræt (X=12) Så mads kom glad hjem men det gjorde Nist ikke han var blevet hentet i skolen han faldt og brækkede benet. Nist var blevet kørt på skadestuen det var ikke så slemt
Det tog højst en måned at komme sig. Så Nist sad bare og spillede PS3. indtil han kunne komme i skole. Det varede 2 uger så kunne han komme i skole. Så gik der En Kedelig! Uge med skole så skulle Nist have gipsen af.
Weekend
Nå men endelig weekend så Mads og Thomas skulle sove hos Casper og det blev en fed aften med chips slik og film og andre ting. Dagen efter tog de hjem til mads og lavede stort set det samme. Men til forår kom de i tivoli. Han fik lov at tage 2 med så tog han Thomas og Casper med. Så mødte de Amanda. Mads og de andre skulle selvfølgelig prøve frit fald. Det ville Amanda ikke hun syntes det var for vildt. Men så stoppede den på toppen den gik i stykker. De kom først ned om eftermiddagen. Så de skyndte sig hjem. Sådan gik tiden med Mads og de andre.
SLUT
Rasmus og Julies historie om Irland
Læs Rasmus og Julies historie om Irland her!
Irland
Kapitel l
Der var engang to små piger som hed Julie og Anna de skule til Irland. Da de rejste til Irland to det lang tid om at flyve da de kom der til altså Irland så de mange får de så også det store bandet The Commitments. og de fik deres autografer lidt efter var de kommet i en stor slåskamp altså bandet. Pigerne gik videre og fandt deres hotelværelse. De var så trætte at de gik i seng med det samme, næste dag skule de ud og opdage noget nyt. De så at der var mange der var fattige så derfor var det godt at de hver hade mange penge så kunne de jo give penge til dem, så gik der nogle timer så det var ved at blive aften så de skulle til at hjem til hotelværelse ved aftensmad fik de deres livret
Kapitel 2
Nu skulle de hjem de blev så ked af det da de skulle af sted men deres mor og far hade en overraskelse til dem når de kom hjem og nu flyver de hjem men pludselig sagde en mand “ jeg har en dolk og jeg er ikke bange for at bruge den for jeg er en flykaprer og nu nødlander vi på en afrikanske ø men så sagde Anna og Julie “ vi vil ikke dø for vi er ikke bange for dig din lille idiot“ “ ja ja “ og så to Julie hans dolk og slå ham ned pludselige sagde Julie “hov jeg har glemt min bog der over vi må tilbag“ “ ja ja jeg går ud og styr flyet “ sagde Anna og så var de på vej der hen igen. Da de var der igen “ her er den “ sagde Julie “ okay “ sagde Anna “ hvorfor bliver vi har ikke“ og det gjorde efter en uge sagde Anna “ er det ikke bar livet var Julie “ “jo det er bar livet “ sagde Julie
SLUT
Irland
Kapitel l
Der var engang to små piger som hed Julie og Anna de skule til Irland. Da de rejste til Irland to det lang tid om at flyve da de kom der til altså Irland så de mange får de så også det store bandet The Commitments. og de fik deres autografer lidt efter var de kommet i en stor slåskamp altså bandet. Pigerne gik videre og fandt deres hotelværelse. De var så trætte at de gik i seng med det samme, næste dag skule de ud og opdage noget nyt. De så at der var mange der var fattige så derfor var det godt at de hver hade mange penge så kunne de jo give penge til dem, så gik der nogle timer så det var ved at blive aften så de skulle til at hjem til hotelværelse ved aftensmad fik de deres livret
Kapitel 2
Nu skulle de hjem de blev så ked af det da de skulle af sted men deres mor og far hade en overraskelse til dem når de kom hjem og nu flyver de hjem men pludselig sagde en mand “ jeg har en dolk og jeg er ikke bange for at bruge den for jeg er en flykaprer og nu nødlander vi på en afrikanske ø men så sagde Anna og Julie “ vi vil ikke dø for vi er ikke bange for dig din lille idiot“ “ ja ja “ og så to Julie hans dolk og slå ham ned pludselige sagde Julie “hov jeg har glemt min bog der over vi må tilbag“ “ ja ja jeg går ud og styr flyet “ sagde Anna og så var de på vej der hen igen. Da de var der igen “ her er den “ sagde Julie “ okay “ sagde Anna “ hvorfor bliver vi har ikke“ og det gjorde efter en uge sagde Anna “ er det ikke bar livet var Julie “ “jo det er bar livet “ sagde Julie
SLUT
Therese og Emmas historie om Irland
Læs Therese og Emmas historie her!
Titebøhe'rne
der var en gang en pige i irland som hed Miranda. hendes mor var død p.g.a sygdom og hendes far knoklede for at få penge til mad. En dag der hendes far var på arbejde, og hun ikke selv kunne komme i skole fordi vagterne på den anden side af muren sagde at hun ikke måtte komme i genem. Så hun gik en tur i en af de skove der var i nærheden. hun var efterhånden kommet langt ind i skoven og det var meget tæt...
der var en gang en pige i irland som hed Miranda. hendes mor var død p.g.a sygdom og hendes far knoklede for at få penge til mad. En dag der hendes far var på arbejde, og hun ikke selv kunne komme i skole fordi vagterne på den anden side af muren sagde at hun ikke måtte komme i genem. Så hun gik en tur i en af de skove der var i nærheden. hun var efterhånden kommet langt ind i skoven og det var meget tæt...
hun var efterhånden kommet langt ind i skoven og skoven var meget tæt. Hun kunne næsten ikke se mere da hun så et lille lys inde i en busk. Hun kigede i busken og pludselig fløj hun ind i busken...
og inde i busken var der ikke rigtig noget hun gik ud ingen så hørte hun en pusllen ende fra busken hun blev bange det var som om hendes hjerte fløj ud af hende. Hun hviste ikke hvad hun skulle gøre. Hun løb ikke fordi hun var for bange, hun prøvede at skrige men hun huskede at hun var hæs, det er typisk mig tingte hun men lige pluslig kom der en eller anden lille pjusket fyr ud af busken han sagde hej til mig jeg sagde hvem er du og hvad er du han sagde jeg hedder fredo og jeg er en titebøh og det er mine venner tulle og inggolf.....
hun tænkte sig om hun drømte ikke det var virkeligt! hun sagde hej og spurgte om hvor de kom fra...
vi kommer fra titcity inde fra buskene sagde fredo. Hvad laver i så her ude sagde Miranda, vi kom her ud da du åbnede portalen? hvad for en portal der var jo helt sort? spurgte miranda ja hvis du ikke tror på os. men jeg snakker jo med jer? tror du så på os nu? ja så kom...
De træk hende end i busken i starten var der helt mørkt, hvis hun skulle gætte var der nok mørkt i 5 minutter. Hun tingte at for 2 timer siden hviste hun ingen gang at de fandtes det var sygt. Nu kom vi end i byen der var mega sejt der inde, der var sugerøre som rusjebaner hun skulle lige til at prøve den men de trak hende hurtig vidre......
hun spurgte dem hvorfor hun ikke måtte prøve alle de seje ting "det forklar vi dig senere" tulle følger dig end i et af rørene og sør for at ingen ser dig som menneske.....
okay sagde Miranda og gik med Tulle ind i et af rørene. Der var en lille bitte smule mørkt men ikke så meget fordi der var huller i sugerøret som lyset kom ind ad. Hun syntes det var som om at hun var den mindste i verden. Da de kom ud af sugerøret kom de ud et sted hvor der var mange titebøhe'ere. Lige pludselig begyndte Tulle at råbe at der var et menneske i blandt dem og pegede på Miranda....
Alle titebøhe'erne begyndte at andgribe hende og bandt hende til en træstamme. De samlede en masse pinde og lagde dem nede under hende. Miranda spugrte dem hvorfor de gjorde det her. Der var en der sagde at det ikke var for at være ond men fordi at de ikke stolede på mennesker. Jammen der er jo nogle af jer der stoler på mig sagde hun. Hvem er det? spugrte en af dem. Det er Fredo og Ingolf". Okay det tror jeg også på menneske pige. De råbte på dem, de kom lige med det samme. 1 min. efter sagde Fredo hvad laver i?. Vi binder et menneske' Ja det kan jeg se sagde Fredo. Lige pluselig sagde en er vi ikke gode, nej sagde Fredo højt hvem er skyld i det her. Alle pegede på Tulle, Tulle råbte Fredo hvor kunne du foråde Miranda du skulle skamme dig. Hun kom i skamme kråven som de kalde det der skulle hun blive i en dag. Fredo og Ingolf sagde hele hisorien til alle titebøhe'erne og alle blev glade for Miranda og derfor kalde de den dag Miranda dag. Da Fredo og Ingolf følte Miranda ud af titcity og da hun kom hjem fandte hun ud af at der kun var gådet en time og så gik hendes far og Miranda hen til skolen. Fra den dag af har hun besøgt titebøhe'erne Hver dag i hemmelighed.
SLUT
Annas historie om Irland
Læs Annas historie om Irland her!
PARANTESER DER INDEHOLDER SKRIFT MED STORT SLETTES FRA HISTORIEN!!
Kapitel. 1
Jeg slog øjnene op, og lyset skinnede lige in ad vinduet i små skarpe stråler. Jeg vendte mig om i slagbænken, som jeg delte med min ældste lillesøster Holly. Sukkende skubbede jeg lagnet væk, og gisnede. Luften var tynd som et åndedræt, og utrolig kold. Endnu et vindue måtte være bukket under for frosten. Jeg lagde dynen ned om hende, og betragtede hendes sovende ansigt. Så fredfyldt. Det gjorde jeg nok ikke, når jeg sov. Jeg drømmer altid om dét, jeg ikke skal drømme om. Vi var meget fattige – selv i forhold til Belfasts lave standard. Min fars arbejde rakte overhovedet ikke langt nok til at dække alle udgifter. Jeg knappede skjorten, tog min tynde bomuldsjakke på og satte håret op i en knold. Jeg lagde Holly og Dianas skole-tasker klar. Diana var min mindste lillesøster, kun ni år.
Jeg gik ned i køkkenet. Det var malet i en falmende grå, og der sad stadig tapetrester fra de tidligere ejere. Jeg kiggede i skabende. Kun lidt gammelt toast og mælk. Der måtte snart handles ind, igen. Jeg tjekkede husholdningspengene. Seksten £. Der lå nok ikke så mange på min fars kort. En hundrede stykker måske. Det er okay meget, men ikke helt nok, til at dække for husleje, mad, tøj, el og så videre. Jeg var ansvarlig for husholdning, siden min mor blev syg. Vi prøvede at betale medicinen, men det var svært, og man kunne se hendes heldbred blive værre og værre. Min far knoklede på arbejdet, fra kl. fem om morgenen, til kl. ti om aftenen. Han arbejde på muren i Belfast. Han fik sølle små fem i timen, for at trække kæmpe, tunge metalporte op, hver gang nogen skulle forbi. Og de fleste, var de der skumle typer, der var med i krigen. Og dem var der mange af.
Jeg tillod mig at tage en bid af lidt toast. Jeg satte vandet til kog, og kiggede på mine lektier. Jeg gik ud med skraldet, og var tilbage i tidsnok til at hælde vandet over i tre drikkedunke, og lave te til min mor. Vi var nødt til at koge vandet, for postevandet var langt fra rent. Jeg tog min taske, og gik udenfor. Vejen til skolen var en smal brostensvej, gennem en skov. Og derefter igennem centrum af Belfast. Jeg snublede igennem skovvejen, og tumlede ud på den sprækkede asfalt. Jeg tumlede forbi folk, og håbede bare, på én ting: Bliv ikke set, rør ikke ved nogen, tal ikke med fremmede og stå ikke i vejen. Jeg tumlede hen til springvandet og satte mig ned. Jeg tog lidt koldt vand i hånden, og tog det i hovedet.
Pludselig fangede noget kulørt min opmærksomhed. Jeg rejste mig op, og samlede papiret op, og læste tallene.
5000 £
Kapitel. 2
Wow. Fem tusinde britiske pund. Jeg stak dem i lommen. Det var virkelig meget i forhold til hvad vi ellers havde. Med opløftet humør, traskede jeg videre til skolen. Ubemærket sneg jeg mig igennem de tunge gader. De fleste af brostenene var revnede, og der lå kun nogle skæve lejligheder, som vores og et par butikker, som før eller siden ville gå konkurs og lukke. Jeg var efterhånden nået til skolen: ”Belfast High”. Den eneste kommuneskole i det britisk-styrede Belfast. Alt andet var dyre privat-skoler, så man kunne jo sige sig selv, at alle der gik her, var fra fattig afgrund. Jeg gik ind på gangen og sagde hej til Annastacia. Hun var min bedste veninde.
”Gæt hvad jeg fandt på gaden i dag?” Sagde jeg muntert.
”Ti pund?” Spurgte hun med håb i stemmen. Håb på mine vegne og håb for, at jeg ville dele.
”Nej…” Jeg hold sedlen frem, ”Fem tusinde britiske pund!” Sagde jeg glad, og nok lidt for højt.
”Ej, det er da vildt!” Sagde hun og krammede mig. ”Du... eh... Hvad vil du bruge dem til?”
”Det ved jeg ikke. Vi starter med el, mad, tøj, regning.. Nej! Medicin til min mor! Så hun kan blive rask. Og derefter husholdning.” Sagde jeg, og trak på skuldrene. Hun smilede til mig. Klokken ringede og vi gik ind til time.
PARANTESER DER INDEHOLDER SKRIFT MED STORT SLETTES FRA HISTORIEN!!
Kapitel. 1
Jeg slog øjnene op, og lyset skinnede lige in ad vinduet i små skarpe stråler. Jeg vendte mig om i slagbænken, som jeg delte med min ældste lillesøster Holly. Sukkende skubbede jeg lagnet væk, og gisnede. Luften var tynd som et åndedræt, og utrolig kold. Endnu et vindue måtte være bukket under for frosten. Jeg lagde dynen ned om hende, og betragtede hendes sovende ansigt. Så fredfyldt. Det gjorde jeg nok ikke, når jeg sov. Jeg drømmer altid om dét, jeg ikke skal drømme om. Vi var meget fattige – selv i forhold til Belfasts lave standard. Min fars arbejde rakte overhovedet ikke langt nok til at dække alle udgifter. Jeg knappede skjorten, tog min tynde bomuldsjakke på og satte håret op i en knold. Jeg lagde Holly og Dianas skole-tasker klar. Diana var min mindste lillesøster, kun ni år.
Jeg gik ned i køkkenet. Det var malet i en falmende grå, og der sad stadig tapetrester fra de tidligere ejere. Jeg kiggede i skabende. Kun lidt gammelt toast og mælk. Der måtte snart handles ind, igen. Jeg tjekkede husholdningspengene. Seksten £. Der lå nok ikke så mange på min fars kort. En hundrede stykker måske. Det er okay meget, men ikke helt nok, til at dække for husleje, mad, tøj, el og så videre. Jeg var ansvarlig for husholdning, siden min mor blev syg. Vi prøvede at betale medicinen, men det var svært, og man kunne se hendes heldbred blive værre og værre. Min far knoklede på arbejdet, fra kl. fem om morgenen, til kl. ti om aftenen. Han arbejde på muren i Belfast. Han fik sølle små fem i timen, for at trække kæmpe, tunge metalporte op, hver gang nogen skulle forbi. Og de fleste, var de der skumle typer, der var med i krigen. Og dem var der mange af.
Jeg tillod mig at tage en bid af lidt toast. Jeg satte vandet til kog, og kiggede på mine lektier. Jeg gik ud med skraldet, og var tilbage i tidsnok til at hælde vandet over i tre drikkedunke, og lave te til min mor. Vi var nødt til at koge vandet, for postevandet var langt fra rent. Jeg tog min taske, og gik udenfor. Vejen til skolen var en smal brostensvej, gennem en skov. Og derefter igennem centrum af Belfast. Jeg snublede igennem skovvejen, og tumlede ud på den sprækkede asfalt. Jeg tumlede forbi folk, og håbede bare, på én ting: Bliv ikke set, rør ikke ved nogen, tal ikke med fremmede og stå ikke i vejen. Jeg tumlede hen til springvandet og satte mig ned. Jeg tog lidt koldt vand i hånden, og tog det i hovedet.
Pludselig fangede noget kulørt min opmærksomhed. Jeg rejste mig op, og samlede papiret op, og læste tallene.
5000 £
Kapitel. 2
Wow. Fem tusinde britiske pund. Jeg stak dem i lommen. Det var virkelig meget i forhold til hvad vi ellers havde. Med opløftet humør, traskede jeg videre til skolen. Ubemærket sneg jeg mig igennem de tunge gader. De fleste af brostenene var revnede, og der lå kun nogle skæve lejligheder, som vores og et par butikker, som før eller siden ville gå konkurs og lukke. Jeg var efterhånden nået til skolen: ”Belfast High”. Den eneste kommuneskole i det britisk-styrede Belfast. Alt andet var dyre privat-skoler, så man kunne jo sige sig selv, at alle der gik her, var fra fattig afgrund. Jeg gik ind på gangen og sagde hej til Annastacia. Hun var min bedste veninde.
”Gæt hvad jeg fandt på gaden i dag?” Sagde jeg muntert.
”Ti pund?” Spurgte hun med håb i stemmen. Håb på mine vegne og håb for, at jeg ville dele.
”Nej…” Jeg hold sedlen frem, ”Fem tusinde britiske pund!” Sagde jeg glad, og nok lidt for højt.
”Ej, det er da vildt!” Sagde hun og krammede mig. ”Du... eh... Hvad vil du bruge dem til?”
”Det ved jeg ikke. Vi starter med el, mad, tøj, regning.. Nej! Medicin til min mor! Så hun kan blive rask. Og derefter husholdning.” Sagde jeg, og trak på skuldrene. Hun smilede til mig. Klokken ringede og vi gik ind til time.
Nikolaj og Stines historie om Irland
Læs Nikolaj og Stines historie her!
caroline wozniacki hun spiller i irland men da hun kommer der over i irland og skal spille en vigtig kamp men da hun skal til at serve brækker hun håndledet ring straks efter en ambulangse og hennes bror sigr en tilskuer der ved hvad der er sket og så kom hennes bror men ambulangsen kom ikke før en time så der skulle være en læge i puplikummet og det var der heldigvis så hun få forbindning på og kan derfor klare sig i to timer men kan ikke spille kampen færdig.
2 kapitel da hun kommer hjem så brækker hun sit ben og tænker åååååååå nej så sker det igen den her gang kom ambulangse i tide og det var dejligt så kunne hun nå at komme hjem til pyrus
2 del af 2 kapitel
da hun kom hjem og så pryus blev hun glad så kom hindes bror kom og lavet mad for hinde og det var hun glad for og så hygget de hele aften
da hun kom hjem og så pryus blev hun glad så kom hindes bror kom og lavet mad for hinde og det var hun glad for og så hygget de hele aften
3 kaptiel
så nu er det aften og da caroline skulle sove jeg skal lige sige at det var tæt på jul nå hvor kom vi til ja det var den 24 decber men de har jo en skorsten og caroline torde jo på julemanden så denne nat sker der det at patrik w sov og caroline w sov kom julemanden i gemmen skorsten
så nu er det aften og da caroline skulle sove jeg skal lige sige at det var tæt på jul nå hvor kom vi til ja det var den 24 decber men de har jo en skorsten og caroline torde jo på julemanden så denne nat sker der det at patrik w sov og caroline w sov kom julemanden i gemmen skorsten
4 kaptiel
så nu er det juledag og kloggen er 2 om dagen så patrik w må pynte juletræet selv for caroline w har brækket bendet og håndledet jo
nu er det blevet så flot ders hus så nu liner det et omvrandrehus med lys over det hele og nisser i vinduet det er smukt og ders træ er så woow det er så smukt at se på
så nu er det juledag og kloggen er 2 om dagen så patrik w må pynte juletræet selv for caroline w har brækket bendet og håndledet jo
nu er det blevet så flot ders hus så nu liner det et omvrandrehus med lys over det hele og nisser i vinduet det er smukt og ders træ er så woow det er så smukt at se på
5 kapitel: 2 juledag kom deres far hjem og gav dem julegaver men de havde ikke købt en gave til ham og så fik de ham til at køre en tur til en nisse handler så hun kunne få en sød nisse og mens han gjore det kørete ned i irlands bilka men der var udsålgt af nisser så de købte en julemand der kunne spille marry chrismas and a happy new year:-)
6 kapitel:
da 2 juledag var omme fik de noget godt at spise i irland og så kom de hjem var hele familien med gaver til dem alle sammen
da 2 juledag var omme fik de noget godt at spise i irland og så kom de hjem var hele familien med gaver til dem alle sammen
kapitel 7
nu sover de efter en hår aften de fik and og gås og flæskesteg med brun sovs med rødkål og brune kartofler
nu sover de efter en hår aften de fik and og gås og flæskesteg med brun sovs med rødkål og brune kartofler
kapitel 8
nyders aften
det var klogen 12 nu så kunne man se alt det fyrkavari i luften der er røde og blå og grønd faver og lella og lyserød og lyseblå og lysegrønd dervar næsten alle faver untagen sort og de fik noget ogdt at spise
nyders aften
det var klogen 12 nu så kunne man se alt det fyrkavari i luften der er røde og blå og grønd faver og lella og lyserød og lyseblå og lysegrønd dervar næsten alle faver untagen sort og de fik noget ogdt at spise
Sasja og Claras historie om Irland
Læs Sasja og Claras historie her!
Hullet i hækken
Kap 1
"Mooooar!" råbte jeg, mor svarede "hvad er der? Kan du ikke se jeg køre bil!?", "jeg skal tisse!"... Da kom Mia ind i vores diskution" Så gør det dog din mide!". Vi var på vej hjem fra NordIrland, hvor vi havde besøgt min farmor og farfar og min far (som hedder Jens). Der var langt ned til SydIrland, der vi bor.
Da jeg kom hjem skyndte jeg mig hen til mor og sagde "Moar hvad skal jeg gøre? Jeg har tisset i bukserne", " Så skift dog bukser?!", "Men mor?! Jeg har nederdel på!", "så skift dog nederdel!"... Da løb jeg op på mit værelse og loggede på Moviestarplanet, da jeg ser jeg har fået en ny besked hvori der stod:
Hej Mielle, jeg vil ikke være ven med dig længere. Hvad tænkte jeg på, hun var min bedste veninde, nå det kan vel ikke nytte noget. Næste morgen skinnede solen så mærkeligt ind gennem vinduet. Så jeg ville undersøge det. Så jeg listede ud indtil at jeg stødte på Mia (min storesøster) der var på vej ud fra wc’et, Og så spurgte hun hvad jeg i alverden lavede så tidligt om morgenen. Jeg sagde at jeg ville undersøge solen fordi den skinnede så mærkeligt i dag. Hun sagde at jeg ikke måtte gå derud uden hende. Da vi gik derud flyttede solstrålen og landede i den busk der var gået i stykker, Kom sagde jeg og gik hen til busken. Vent på mig skreg Mia og løbe hen til mig: Da stødte hun ind i mig og vi faldt ned i et hul jeg ikke troede der var der... Vi faldt...og faldt...og faldt...bump vi stødte på noget hårdt. Se dernede, en lille landsby på størrelse som grankogler. Vent det var grankogler sejt.
Jeg stod og snakkede med Mia om det og vi blev enige om at vi...
Kap 4
Ville rigtig gerne hjælpe dem men vi ville altså have noget nyt tøj først. Det sagde lilje at det skulle vi få så snart at de havde vores mål. Pludselig kom der en meget lille mand hen til os, Han sagde at han var den rigtige konge over alferne. Men hvad nu hvis den forkerte dronning kommer imens at vi leder efter de gyldne vinger (det var det våben som vi skulle bruge for at kunne bekæmpe tiara ((sådan hed "dronningen")) men først skulle vi finde de ting som alferne kun smede vingerne af) Næste dag kom lilje med noget nyt tøj til os så vi ville falde mere til byen. Vi gik ned til byen og vi så de mest finurlige ting i hele verden som fx tøj der var lavet af dug og græs og madrasser var lavet af blomsterblade der var alt fra lejligheder i træerne til svømmehalle i vandpytter. Det hele var så sejt at se på, hele tiden kom der nye ting til syne når man gik rundt om et hjørne. Da vi kom hjem var der blevet lavet et frokostbord med den dejligste mad.
Kap 5
Næste dag skulle vi skoven for at hente den første ting agern, vi fandt ret hurtigt en bunke agern i en lille skovbund. Da vi var kommet hjem skulle vi hen til ilden og smelte agern om til en slimet masse. Senere skulle vi ud til fuglesvampen for at hente en masse fjer, der lå en bunke fjer i hjørnet af et fuglebur. Da vi var kommet hjem stod Rofus og ventede på os. Jeg spurgte hvorfor han var her og han svarede at det var fordi at vi skulle op i en sky for at samle det til vingerne. Vi måtte nemlig ikke gøre det alene så han tog med. Da vi kom til bjerget hvor vi skulle kravle op sagde Rofus at vi skulle først hakke lidt af klippen af, så det gjorde vi.
Kap 6
Først da vi var begyndt at kravle op ad klippen/bjerget forstod vi hvor hårdt det var. Senere på dagen da vi var kommet ret højt op kom der en meget uhyggelig trold med en stor kølle om halsen, den var lige ved at opdage os da hans "mor" kaldte på ham. Da det var blevet aften fandt vi en hule som vi kunne sove i. Næste dag da vi skulle kravle videre af bjerget skyndte vi os selvfølgelig at pakke sammen, for hvad nu hvis kæmpen kom. Hen på formiddagen kunne jeg se noget hvidt og luftigt, det lignede en sky. Vi tog flasken med hen til skyen for at samle lidt af den. SKYND dig SKYND dig nu sagde jeg til rose (en rød alf) hun var ved at lave vingerne af alle de ting som vi havde fundet. En time efter var vingerne ved at tørre, tulipan (den blå alf/den klogeste alf) sagde: sky er for højde, sten er for styrke, fjer er for lethed, agern er for at sætte det sammen.
Kap 7
Wow de vinger var flotte tænkte jeg bare da jeg så dem, nu kunne jeg komme hen til "Klippeklatten" for det var der at "dronningen" boede. Er du sikker på det her Mielle sagde Mia der ser jo helt vildt farligt ud, ej kom nu Mia. Nej jeg har ikke lyst til at få de her vinger på, for så skal jeg bare til at udføre denne tåbelige ting. Vi kan ikke sige nej nu Mia desuden har du fået dine vinger på nu.
Et par dage efter da vi næsten var kommet frem til slottet skete der noget frygteligt, en stor bevinget dementer (hvis du ikke kender den skabning så kan du finde dem i Harry Potter 3) flyvende over solen. Den angreb hurtig som et lyn jeg var heldig at jeg ikke blev angrebet og nåede at trække Mia med mig.
Kap 8
Vi kom op til slottet og opdagede en stor trold tilsyneladende vagten. Det var nu eller aldrig jeg for som et lyn hen mod vagten der ikke nåede at løfte køllen så bragede jeg ind i ham og så forsvandt ha ni et stille skrig. Der var rigtig uhyggeligt inde i slottet, der var spindelvæv over det hele og mærker med en alf og så et kryds på den. Bagefter da jeg begyndte at skimte noget der bevægede sig skulle jeg lige til at kigge da der kom en kat hen imod mig, jeg skyndte mig lydløst rundt om en statue jeg kunne nu se dronningen ordentligt. Hun var virkeligt sort men det var nu eller aldrig så begyndte jeg ligeså stille at folde mine store vinger ud, Det kildede helt ind i marven da jeg satte af fra jorden, hen imod Tiara der stod med ryggen til jeg dykkede voldsomt hurtigt ned i hende. et øjeblik kunne jeg ikke se en pind men så kom synet igen, der lå hun livløs som en sten. Jeg havde klaret det men kun ved hjælp af alferne og min søster og Rofus
Kap 9
Ja råbte alle alferne i kor da Mia og jeg var komet hjem og havde fortalt dem om hele turen. Mia, hun ville gerne hjem nu så dagen efter skulle vi op gennem busken. Vi måtte godt beholde vingerne så længe at de var usynlige, selvfølgelig ville jeg gerne beholde dem og det ville Mia også.
SLUT
Mads og Malenes historie on Irland
Læs Mads og Malenes historie her!
Poul og per
Poul er en dreng, som kan lide dyr. Poul bor i Irland sammen med sin mor. Hans far er død. Han døde da Poul var 3 år. Han blev kørt over af en vejtromle, da han krydsede vejen.
Poul spørg sin mor om han ikke må få en kanin, men det måtte han ikke. Hans mor siger, da han må få en skildpadde i stedet for. For F…. tænker Poul, det er et totalt kiksede kæledyr, og især når man bor i Irland. Man kan jo ikke varme sig på en skildpadde. Hans mor har allergi for pelsdyr så han begyndte at smile over hele hovedet og siger tak.
Pouls mor er kærester med Chefen for Zoo. Han fortæller at Poul må hente en af zoo skildpadder. Næste dag henter de skildpadden Per. Det viser sig at Per ikke er nogle helt almindelig skildpadde. Han kan talte med Poul. De bliver bedste venner. En dag gik de en tur i skoven. Per vendte ryggen til Poul i 2 minutter også var han væk. Per gik i panik og løb rundt lige pluselig kunne han høre et skrig det lød som Poul. Per skynte sig hen til Poul han lå bag et træ. Per begynde at græde. Poul var hort såret. Hans blod løb over det hele han skulle til dyrlægen og det var NU han blev svagere og svagere per løb så hurtigt han kunne per råbte MOR MOR
pers mor kørte hen til zoo for zoo havde en dyrlæge per havde været der inde i to timer og så kom dyrlæge
Forsættes.....
Poul og per
Poul er en dreng, som kan lide dyr. Poul bor i Irland sammen med sin mor. Hans far er død. Han døde da Poul var 3 år. Han blev kørt over af en vejtromle, da han krydsede vejen.
Poul spørg sin mor om han ikke må få en kanin, men det måtte han ikke. Hans mor siger, da han må få en skildpadde i stedet for. For F…. tænker Poul, det er et totalt kiksede kæledyr, og især når man bor i Irland. Man kan jo ikke varme sig på en skildpadde. Hans mor har allergi for pelsdyr så han begyndte at smile over hele hovedet og siger tak.
Pouls mor er kærester med Chefen for Zoo. Han fortæller at Poul må hente en af zoo skildpadder. Næste dag henter de skildpadden Per. Det viser sig at Per ikke er nogle helt almindelig skildpadde. Han kan talte med Poul. De bliver bedste venner. En dag gik de en tur i skoven. Per vendte ryggen til Poul i 2 minutter også var han væk. Per gik i panik og løb rundt lige pluselig kunne han høre et skrig det lød som Poul. Per skynte sig hen til Poul han lå bag et træ. Per begynde at græde. Poul var hort såret. Hans blod løb over det hele han skulle til dyrlægen og det var NU han blev svagere og svagere per løb så hurtigt han kunne per råbte MOR MOR
pers mor kørte hen til zoo for zoo havde en dyrlæge per havde været der inde i to timer og så kom dyrlæge
Forsættes.....
Mike og Andrés historie om Irland
Læs Mike og Andrés historie her!
Narkobaronen
Præsentation
André: ’A’ Han er 17 år og har lyst kort hår og er pusher sammen med hans bedste ven Mike.
Mike: ’Mikey’ Han er 16 år og har kort brunt hår og er pusher sammen med hans bedste ven André.
Historien foregår i Irland og det er et meget skræmmende og dystert miljø.
André og Mike kom gående ned ad vejen, de havde lige været ude og sælge stoffer. Det havde været en god handel, de havde fået solgt alt det de havde med. Hvad de ikke vidste, var der havde ringet til politiet. Lige pludselig var der blå og røde blink over alt, de løb alt hvad de kunne. Da André vågnede var Mike ikke vågen, men han fandt hurtigt ud af at han var i en celle. han spurgte en betjent om hvad han var anklaget for, betjenten svarede at han var anklaget for at sælge stoffer. Har i nogen beviser? Spurgte André, vi har en video overvågning. Da den var 17.00 skulle de i retten. De blev dømt for at sælge stoffer og de fik 2 år i fængsel.
To år senere
Endelig var dagen hvor de skulle ud fra fængsel. De havde været triste i fængslet men i dag var det første gang i to år at de havde smilet. Da André og Mike satte deres fødder uden for fængslets mure var der solskin fra en skyfri himmel (det var sommer)
Da de kom til hoved døren ved deres boss(Narkobaronen) bankede de på. Lidt efter hørte de en stemme indefra. Hej det er godt at se jer igen efter to år sagde Keith (Narkobaronen) til dem, i lige måde sagde de. Se så at få noget nyt tøj på sagde han til dem, og sendte dem ind i en garderobe med masser af tøj. Lidt efter kom de ud ind til Keith igen. De fik lov til at tage ud at købe nyt tøj og sko. Hej ’A’ kom lige at se det her jakkesæt råbte Mikey, de var taget ud i det nærmeste indkøbscenter. Nej se de her bukser råbte André tilbage, ja de er faktisk ret fede sagde Mike, men hvad koster de? Det er lige meget vi tager bare et par hver og løber eller hvad? Ok men vi løber hver vores vej.
Nyt Arbejde
Efter at have været på flygt i 15 min. Slap de væk fra vagterne. Da de kom til Keiths hus var han ikke hjemme, så de gik hjem til dem selv. Mike og André boede sammen i en lille lille lejlighed, hvor der rodede meget og der var ting der flød over det hele. De havde været hjemme i lang tid da det ringede på døren, det var en de aldrig havde set før. Hvem er du? spurgte Mike, jeg hedder Benny og jeg har et forslag til jer.
Narkobaronen
Præsentation
André: ’A’ Han er 17 år og har lyst kort hår og er pusher sammen med hans bedste ven Mike.
Mike: ’Mikey’ Han er 16 år og har kort brunt hår og er pusher sammen med hans bedste ven André.
Historien foregår i Irland og det er et meget skræmmende og dystert miljø.
André og Mike kom gående ned ad vejen, de havde lige været ude og sælge stoffer. Det havde været en god handel, de havde fået solgt alt det de havde med. Hvad de ikke vidste, var der havde ringet til politiet. Lige pludselig var der blå og røde blink over alt, de løb alt hvad de kunne. Da André vågnede var Mike ikke vågen, men han fandt hurtigt ud af at han var i en celle. han spurgte en betjent om hvad han var anklaget for, betjenten svarede at han var anklaget for at sælge stoffer. Har i nogen beviser? Spurgte André, vi har en video overvågning. Da den var 17.00 skulle de i retten. De blev dømt for at sælge stoffer og de fik 2 år i fængsel.
To år senere
Endelig var dagen hvor de skulle ud fra fængsel. De havde været triste i fængslet men i dag var det første gang i to år at de havde smilet. Da André og Mike satte deres fødder uden for fængslets mure var der solskin fra en skyfri himmel (det var sommer)
Da de kom til hoved døren ved deres boss(Narkobaronen) bankede de på. Lidt efter hørte de en stemme indefra. Hej det er godt at se jer igen efter to år sagde Keith (Narkobaronen) til dem, i lige måde sagde de. Se så at få noget nyt tøj på sagde han til dem, og sendte dem ind i en garderobe med masser af tøj. Lidt efter kom de ud ind til Keith igen. De fik lov til at tage ud at købe nyt tøj og sko. Hej ’A’ kom lige at se det her jakkesæt råbte Mikey, de var taget ud i det nærmeste indkøbscenter. Nej se de her bukser råbte André tilbage, ja de er faktisk ret fede sagde Mike, men hvad koster de? Det er lige meget vi tager bare et par hver og løber eller hvad? Ok men vi løber hver vores vej.
Nyt Arbejde
Efter at have været på flygt i 15 min. Slap de væk fra vagterne. Da de kom til Keiths hus var han ikke hjemme, så de gik hjem til dem selv. Mike og André boede sammen i en lille lille lejlighed, hvor der rodede meget og der var ting der flød over det hele. De havde været hjemme i lang tid da det ringede på døren, det var en de aldrig havde set før. Hvem er du? spurgte Mike, jeg hedder Benny og jeg har et forslag til jer.
Frederik og Rikkes historie om Irland
Læs Frederik og Rikkes historie her!
Historien om Emil og Emilies liv
Kapitel. 1
Emils fødselsdag
Det hele startede den 5 juni 1955 på Emils 11års fødselsdag, men Emil var ikke glad for han vidste at hans far kunne blive kaldt ind til krig hvert øjeblik. Lige da han tænker mest på det så kommer hans far ind med posten og læser fødselsdagsbrevene op for Emil. For han kunne ikke læse, for de havde ikke råd til at han gik i skole. Da hans far tog det sidste brev stivnede han, ha ha han var blevet indkaldt. Det kunne han bare ikke læse højt for Emil så han fandt på en lille hvid løgn, også sagde han: han skulle ud og arbejde men han skulle snakke med moren først, men hvad moren og faren ikke vidste, var at Emil stod og lyttede ved døren. Da Emil hørte at faren sagde: han var blevet indkaldt
løb han ind på sit værelse som han delte med sin lillesøster som hedder Emilie hun var lige vågnet og da hun hørte at Emil græd, spurgte hun, hvad der var i vejen, Emil sagde: far er blevet indkaldt, hvad sagde du :sagde Emilie, hun gik hen og gav Emil et kram og sagde: det skal nok gå Emil. Far kommer jo hjem i aften nej :sagde Emil han skal være der i flere dage måske i flere uger.
Emilie sagde: jeg går ind og snakker med mor, så kan hun snakke med far for han kan ikke være bekendt at rejse når det er din fødselsdag.
nej :siger Emil det skal du ikke de må ikke vide at jeg lyttede ved døren, så for jeg stuerest og det vil jeg ikke, for så får jeg ikke fødselsdagsgæster.
Kapitel. 2
Planen
En uge efter.
Er far stadig ikke kommet hjem :siger Emil, nej :siger mor men han har sendt et brev hvor der står at, han kommer hjem om max em uge.
Emil gik ind på sit værelse der sad Emilie og legede med de to små.
Men Emil havde en plan han sagde til Emilie: at hun skulle gå ud til mor med de to små da hun kom tilbage sad Emil med et kort over Irland, han ville lave indbrud på det gods han arbejder på for de lagde ikke mærke til at der forsvandt nogle pengeposer.
Men han kunne ikke gøre det alene, så Emilie skulle hjælpe ham med at få fat i noget værktøj og hun skulle også hjælpe ham med indbruddet.
Da de andre sov listede Emil over og vækkede Emilie og sagde vi skal af sted, da de kom ud til godset stivnede Emil, Emilie spurgte: hvad er der galt, han pegede over mod porten ind til slottet, der stod to vagter. De gik om på den anden side af slottet, pludselig siger Emil: vi tager den båd der ligger der og sejler over på den anden side og smadrer det vindue du kan se der ovre, men forsigtigt :sagde Emilie.
Ja sagde Emil, vi har jo værktøjet til det.
Kapitel. 1
Emils fødselsdag
Det hele startede den 5 juni 1955 på Emils 11års fødselsdag, men Emil var ikke glad for han vidste at hans far kunne blive kaldt ind til krig hvert øjeblik. Lige da han tænker mest på det så kommer hans far ind med posten og læser fødselsdagsbrevene op for Emil. For han kunne ikke læse, for de havde ikke råd til at han gik i skole. Da hans far tog det sidste brev stivnede han, ha ha han var blevet indkaldt. Det kunne han bare ikke læse højt for Emil så han fandt på en lille hvid løgn, også sagde han: han skulle ud og arbejde men han skulle snakke med moren først, men hvad moren og faren ikke vidste, var at Emil stod og lyttede ved døren. Da Emil hørte at faren sagde: han var blevet indkaldt
løb han ind på sit værelse som han delte med sin lillesøster som hedder Emilie hun var lige vågnet og da hun hørte at Emil græd, spurgte hun, hvad der var i vejen, Emil sagde: far er blevet indkaldt, hvad sagde du :sagde Emilie, hun gik hen og gav Emil et kram og sagde: det skal nok gå Emil. Far kommer jo hjem i aften nej :sagde Emil han skal være der i flere dage måske i flere uger.
Emilie sagde: jeg går ind og snakker med mor, så kan hun snakke med far for han kan ikke være bekendt at rejse når det er din fødselsdag.
nej :siger Emil det skal du ikke de må ikke vide at jeg lyttede ved døren, så for jeg stuerest og det vil jeg ikke, for så får jeg ikke fødselsdagsgæster.
Kapitel. 2
Planen
En uge efter.
Er far stadig ikke kommet hjem :siger Emil, nej :siger mor men han har sendt et brev hvor der står at, han kommer hjem om max em uge.
Emil gik ind på sit værelse der sad Emilie og legede med de to små.
Men Emil havde en plan han sagde til Emilie: at hun skulle gå ud til mor med de to små da hun kom tilbage sad Emil med et kort over Irland, han ville lave indbrud på det gods han arbejder på for de lagde ikke mærke til at der forsvandt nogle pengeposer.
Men han kunne ikke gøre det alene, så Emilie skulle hjælpe ham med at få fat i noget værktøj og hun skulle også hjælpe ham med indbruddet.
Da de andre sov listede Emil over og vækkede Emilie og sagde vi skal af sted, da de kom ud til godset stivnede Emil, Emilie spurgte: hvad er der galt, han pegede over mod porten ind til slottet, der stod to vagter. De gik om på den anden side af slottet, pludselig siger Emil: vi tager den båd der ligger der og sejler over på den anden side og smadrer det vindue du kan se der ovre, men forsigtigt :sagde Emilie.
Ja sagde Emil, vi har jo værktøjet til det.
Kapitel. 3
Indbruddet
Da de var kommet over på den anden side af voldgraven knuste de ruden forsigtigt, da de kom ind mødte de en kold og klam fangekælder i lang tid hørte man kun skridt nede fra kælderen.
Klokken halv tolv hørtes der et skrig, skriget kom fra Emilie, de var stødt på en lænket greve.
Da de kom op på slottet kom de ind i en gammel rider sal de begyndte de at finde låse op tingene frem, nu manglede de kun et kort over slottet. I mørket skimtede Emil et gammelt kort, han gik hen til det og så på det, han sagde: øv for helvede Emilie spurgte: hvad han banede over, det er et kort over slottet, men det er da godt sagde Emilie nej for det er halvt sagde Emil, så må vi klare os uden.
Da de ca. havde gået i en halv time snublede Emilie over en lem, de kiggede ned i rummet og så bunker af penge, men pludselig hørte de fodtrin oven på, det var greven der var vågnet af sin skønheds søvn.
Han spurgte er der nogen de gemte sig nede i penge rummet.
De hørte at der gik nogle hen over lemmen, Emilie begyndte at græde og sagde nu bliver vi opdaget.
Da det så allermest sort ud opdagede Emil et lille vindue som var knust i stykker og han sagde til Emilie at hun skulle fylde taskerne med penge poser men hun skulle tage dem omme bag de store bunker så det ikke blev opdaget, imens gik Emil over og kiggede ud af vinduet og opdagede at det var det vindue de var kommet ind af og sagde til Emilie vi er redet, men pludselig blev lemmen åbnet det var greven, de skyndte sig ud af vinduet og over på den anden side og løb hjem.
Da de kom hjem lagde de pengene ind i et hemmeligt rum bag deres skab og lagde sig til at sove.
Kapitel. 4
Arvingerne
Næste dag da Emil var på arbejde kom greven farerne ud i stalden og råbte Emil hvor er du? Emil stammede jejejeg er heheher hvorfor stammer du Emil? Jeg blev bare
forskrækket kom lige med ind på mit kontor jeg skal lige snakke med dig. Inde på kontoret sagde greven: her er en lille del af min formue så du kan købe godset når jeg dør. Da han kom hjem ventede der en stor overraskelse, hans far var kommet hjem. Da Emil kom hjem så han at hans fars jakke hang på knagen også løb han ind i stuen hvor hans mor og far sad og ventede på ham de sagde at de havde en sørgelig nyhed de sagde at Emil skulle sætte sig ned Emil satte sig ned og da han hørte at greven var død sagde han at han havde fået en masse penge til at købe godset med så sagde hans mor og far: hvor har du de penge fra så sagde Emil: jeg fik dem af greven og jeg har et bevis lige her også hev han beviset frem.
Hans mor og far tog hurtigt hen til kommunen og sagde at de ville købe godset der lå her i byen og en måned efter boede de på godset og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Indbruddet
Da de var kommet over på den anden side af voldgraven knuste de ruden forsigtigt, da de kom ind mødte de en kold og klam fangekælder i lang tid hørte man kun skridt nede fra kælderen.
Klokken halv tolv hørtes der et skrig, skriget kom fra Emilie, de var stødt på en lænket greve.
Da de kom op på slottet kom de ind i en gammel rider sal de begyndte de at finde låse op tingene frem, nu manglede de kun et kort over slottet. I mørket skimtede Emil et gammelt kort, han gik hen til det og så på det, han sagde: øv for helvede Emilie spurgte: hvad han banede over, det er et kort over slottet, men det er da godt sagde Emilie nej for det er halvt sagde Emil, så må vi klare os uden.
Da de ca. havde gået i en halv time snublede Emilie over en lem, de kiggede ned i rummet og så bunker af penge, men pludselig hørte de fodtrin oven på, det var greven der var vågnet af sin skønheds søvn.
Han spurgte er der nogen de gemte sig nede i penge rummet.
De hørte at der gik nogle hen over lemmen, Emilie begyndte at græde og sagde nu bliver vi opdaget.
Da det så allermest sort ud opdagede Emil et lille vindue som var knust i stykker og han sagde til Emilie at hun skulle fylde taskerne med penge poser men hun skulle tage dem omme bag de store bunker så det ikke blev opdaget, imens gik Emil over og kiggede ud af vinduet og opdagede at det var det vindue de var kommet ind af og sagde til Emilie vi er redet, men pludselig blev lemmen åbnet det var greven, de skyndte sig ud af vinduet og over på den anden side og løb hjem.
Da de kom hjem lagde de pengene ind i et hemmeligt rum bag deres skab og lagde sig til at sove.
Kapitel. 4
Arvingerne
Næste dag da Emil var på arbejde kom greven farerne ud i stalden og råbte Emil hvor er du? Emil stammede jejejeg er heheher hvorfor stammer du Emil? Jeg blev bare
forskrækket kom lige med ind på mit kontor jeg skal lige snakke med dig. Inde på kontoret sagde greven: her er en lille del af min formue så du kan købe godset når jeg dør. Da han kom hjem ventede der en stor overraskelse, hans far var kommet hjem. Da Emil kom hjem så han at hans fars jakke hang på knagen også løb han ind i stuen hvor hans mor og far sad og ventede på ham de sagde at de havde en sørgelig nyhed de sagde at Emil skulle sætte sig ned Emil satte sig ned og da han hørte at greven var død sagde han at han havde fået en masse penge til at købe godset med så sagde hans mor og far: hvor har du de penge fra så sagde Emil: jeg fik dem af greven og jeg har et bevis lige her også hev han beviset frem.
Hans mor og far tog hurtigt hen til kommunen og sagde at de ville købe godset der lå her i byen og en måned efter boede de på godset og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Majas historie om Irland
Læs Majas historie her!
Kapitel 1
Hun åbnede øjnene.
Hun var her stadig, det var ikke en drøm.
Hun lukkede dem igen, og tænkte tilbage på den gang. Den´ stemme...''Hallo? Hallo, er der nogen? Louise det er ikke sjovt...''
Lidt vand dryppede fra en af de mange istapper, der hang fra væggene. Her var koldt, men det var hun vand til.
Hun var kulden, hun var mørket.
Men sådan havde det ikke altid været...
* * *
Hun åbnede øjnene. Hostede, sådan var det altid til gymnastik.
''Hep, hep, hep, hep!!'' sagde Carly
Mira hostede. Hun sænkede farten. Til sidst stoppede hun. ''Kom nu, Mira!'' sagde Sawitá. ''Vi for skældud hvis vi stoper! ''Mira hostede igen. ''Og hvad så'`? Når jeg alligevel dør af luft-mangel, hvad gør det så hvis de tæsker mig? ''Sawitás hoved blev kridhvidt. ''Det er ikke noget at spøge med Mira. De to… for sent'' Carly og to andre piger kom travene over imod de to.
''Hva' fanden ligner det her? To nørder der står og dovner den hva'?'' Smældede Carly.
''Hold din kæf...''Mira afbrød sig selv i et host.
''Shh ... undskyld Carly, Mira skal bare havde lidt vand. ''Sawitá smilede. Smilet var falsk.
''Hmm... okay, men skynd jer. Gulvet slider ikke sig selv op.'' Så forsvandt de fnisende piger.
''Hmm...''mumlede Mira. ''Jeg skal nok...''
Kapitel 2
’’Hvad sker der for dig?’’ råbte Sawitá. ’’Der kunne du havde fået os i fedtefadet!’’
De sad inde i pigernes omklædnings rim.
Hun så ondt på Mira. Mira sagde ingenting, men skjulte sit hoved, mens hun hørte musik på sin iPod.
’’Hører du overhovedet ikke efter!?’’ Sawitá dampede. Man kunne næsten høre at hun var ved at eksplodere. Det ville ikke være så godt op til jule-festen.
Hun gik hen til Mira. Da hun lige skulle til at tage håret væk fra hendes ansigt, da Mira slog hendes hånd væk.
’’Hvorfor fanden skulle jeg også det!?’’ Man kunne se at Mira var ligeså vred som Sawitá.
Hun lagde, næsten kastede sin iPod ned på bænken.
’’Jeg er ikke bange får de…de…de finker!’’ Hun bed kæberne sammen. Hårdt.
’’Det ved jeg godt. Det er jeg heller ikke, men du at Carly er en sladder-hank og en dengse for
Mrs. Bouth.’’
’’Og det er præcis derfor jeg har sørget for at du har et alibi!’’ Sagde en stemme.
* * *
''Hej Mille. Hvad?''
Ja, det var Mille. Hun var lige kommet ud fra toilettet lige inden de to ville ryge i totterne på hinanden.
''Hva' for noget. Hvilken alagi?'' spurte Mira forbavset.
'' Et alabi, tak. Det er nå du f.eks. har en unskyldning på at du ikke kommer til gymnastik de næste fem uger. Som du faktisk ikke gør!''
Mille smillede over hele femøren.
''Det har jeg nemlig søret for. Smart ik'?''
Mira's mund gapte næsten helt ned til gulvet.
''Jo Hvor vildt!!'' råbte Sawitá.
''Gælder det også for mig?''
''For dig, for mig, for Sandra ... og for Mira''
''Jamen... Hvordan...vil du...Hvad? Hvordan gjore du det? Og hvorfor?
Kapitel 1
Hun åbnede øjnene.
Hun var her stadig, det var ikke en drøm.
Hun lukkede dem igen, og tænkte tilbage på den gang. Den´ stemme...''Hallo? Hallo, er der nogen? Louise det er ikke sjovt...''
Lidt vand dryppede fra en af de mange istapper, der hang fra væggene. Her var koldt, men det var hun vand til.
Hun var kulden, hun var mørket.
Men sådan havde det ikke altid været...
* * *
Hun åbnede øjnene. Hostede, sådan var det altid til gymnastik.
''Hep, hep, hep, hep!!'' sagde Carly
Mira hostede. Hun sænkede farten. Til sidst stoppede hun. ''Kom nu, Mira!'' sagde Sawitá. ''Vi for skældud hvis vi stoper! ''Mira hostede igen. ''Og hvad så'`? Når jeg alligevel dør af luft-mangel, hvad gør det så hvis de tæsker mig? ''Sawitás hoved blev kridhvidt. ''Det er ikke noget at spøge med Mira. De to… for sent'' Carly og to andre piger kom travene over imod de to.
''Hva' fanden ligner det her? To nørder der står og dovner den hva'?'' Smældede Carly.
''Hold din kæf...''Mira afbrød sig selv i et host.
''Shh ... undskyld Carly, Mira skal bare havde lidt vand. ''Sawitá smilede. Smilet var falsk.
''Hmm... okay, men skynd jer. Gulvet slider ikke sig selv op.'' Så forsvandt de fnisende piger.
''Hmm...''mumlede Mira. ''Jeg skal nok...''
Kapitel 2
’’Hvad sker der for dig?’’ råbte Sawitá. ’’Der kunne du havde fået os i fedtefadet!’’
De sad inde i pigernes omklædnings rim.
Hun så ondt på Mira. Mira sagde ingenting, men skjulte sit hoved, mens hun hørte musik på sin iPod.
’’Hører du overhovedet ikke efter!?’’ Sawitá dampede. Man kunne næsten høre at hun var ved at eksplodere. Det ville ikke være så godt op til jule-festen.
Hun gik hen til Mira. Da hun lige skulle til at tage håret væk fra hendes ansigt, da Mira slog hendes hånd væk.
’’Hvorfor fanden skulle jeg også det!?’’ Man kunne se at Mira var ligeså vred som Sawitá.
Hun lagde, næsten kastede sin iPod ned på bænken.
’’Jeg er ikke bange får de…de…de finker!’’ Hun bed kæberne sammen. Hårdt.
’’Det ved jeg godt. Det er jeg heller ikke, men du at Carly er en sladder-hank og en dengse for
Mrs. Bouth.’’
’’Og det er præcis derfor jeg har sørget for at du har et alibi!’’ Sagde en stemme.
* * *
''Hej Mille. Hvad?''
Ja, det var Mille. Hun var lige kommet ud fra toilettet lige inden de to ville ryge i totterne på hinanden.
''Hva' for noget. Hvilken alagi?'' spurte Mira forbavset.
'' Et alabi, tak. Det er nå du f.eks. har en unskyldning på at du ikke kommer til gymnastik de næste fem uger. Som du faktisk ikke gør!''
Mille smillede over hele femøren.
''Det har jeg nemlig søret for. Smart ik'?''
Mira's mund gapte næsten helt ned til gulvet.
''Jo Hvor vildt!!'' råbte Sawitá.
''Gælder det også for mig?''
''For dig, for mig, for Sandra ... og for Mira''
''Jamen... Hvordan...vil du...Hvad? Hvordan gjore du det? Og hvorfor?
Abonner på:
Opslag (Atom)