Historien om Emil og Emilies liv
Kapitel. 1
Emils fødselsdag
Det hele startede den 5 juni 1955 på Emils 11års fødselsdag, men Emil var ikke glad for han vidste at hans far kunne blive kaldt ind til krig hvert øjeblik. Lige da han tænker mest på det så kommer hans far ind med posten og læser fødselsdagsbrevene op for Emil. For han kunne ikke læse, for de havde ikke råd til at han gik i skole. Da hans far tog det sidste brev stivnede han, ha ha han var blevet indkaldt. Det kunne han bare ikke læse højt for Emil så han fandt på en lille hvid løgn, også sagde han: han skulle ud og arbejde men han skulle snakke med moren først, men hvad moren og faren ikke vidste, var at Emil stod og lyttede ved døren. Da Emil hørte at faren sagde: han var blevet indkaldt
løb han ind på sit værelse som han delte med sin lillesøster som hedder Emilie hun var lige vågnet og da hun hørte at Emil græd, spurgte hun, hvad der var i vejen, Emil sagde: far er blevet indkaldt, hvad sagde du :sagde Emilie, hun gik hen og gav Emil et kram og sagde: det skal nok gå Emil. Far kommer jo hjem i aften nej :sagde Emil han skal være der i flere dage måske i flere uger.
Emilie sagde: jeg går ind og snakker med mor, så kan hun snakke med far for han kan ikke være bekendt at rejse når det er din fødselsdag.
nej :siger Emil det skal du ikke de må ikke vide at jeg lyttede ved døren, så for jeg stuerest og det vil jeg ikke, for så får jeg ikke fødselsdagsgæster.
Kapitel. 2
Planen
En uge efter.
Er far stadig ikke kommet hjem :siger Emil, nej :siger mor men han har sendt et brev hvor der står at, han kommer hjem om max em uge.
Emil gik ind på sit værelse der sad Emilie og legede med de to små.
Men Emil havde en plan han sagde til Emilie: at hun skulle gå ud til mor med de to små da hun kom tilbage sad Emil med et kort over Irland, han ville lave indbrud på det gods han arbejder på for de lagde ikke mærke til at der forsvandt nogle pengeposer.
Men han kunne ikke gøre det alene, så Emilie skulle hjælpe ham med at få fat i noget værktøj og hun skulle også hjælpe ham med indbruddet.
Da de andre sov listede Emil over og vækkede Emilie og sagde vi skal af sted, da de kom ud til godset stivnede Emil, Emilie spurgte: hvad er der galt, han pegede over mod porten ind til slottet, der stod to vagter. De gik om på den anden side af slottet, pludselig siger Emil: vi tager den båd der ligger der og sejler over på den anden side og smadrer det vindue du kan se der ovre, men forsigtigt :sagde Emilie.
Ja sagde Emil, vi har jo værktøjet til det.
Kapitel. 1
Emils fødselsdag
Det hele startede den 5 juni 1955 på Emils 11års fødselsdag, men Emil var ikke glad for han vidste at hans far kunne blive kaldt ind til krig hvert øjeblik. Lige da han tænker mest på det så kommer hans far ind med posten og læser fødselsdagsbrevene op for Emil. For han kunne ikke læse, for de havde ikke råd til at han gik i skole. Da hans far tog det sidste brev stivnede han, ha ha han var blevet indkaldt. Det kunne han bare ikke læse højt for Emil så han fandt på en lille hvid løgn, også sagde han: han skulle ud og arbejde men han skulle snakke med moren først, men hvad moren og faren ikke vidste, var at Emil stod og lyttede ved døren. Da Emil hørte at faren sagde: han var blevet indkaldt
løb han ind på sit værelse som han delte med sin lillesøster som hedder Emilie hun var lige vågnet og da hun hørte at Emil græd, spurgte hun, hvad der var i vejen, Emil sagde: far er blevet indkaldt, hvad sagde du :sagde Emilie, hun gik hen og gav Emil et kram og sagde: det skal nok gå Emil. Far kommer jo hjem i aften nej :sagde Emil han skal være der i flere dage måske i flere uger.
Emilie sagde: jeg går ind og snakker med mor, så kan hun snakke med far for han kan ikke være bekendt at rejse når det er din fødselsdag.
nej :siger Emil det skal du ikke de må ikke vide at jeg lyttede ved døren, så for jeg stuerest og det vil jeg ikke, for så får jeg ikke fødselsdagsgæster.
Kapitel. 2
Planen
En uge efter.
Er far stadig ikke kommet hjem :siger Emil, nej :siger mor men han har sendt et brev hvor der står at, han kommer hjem om max em uge.
Emil gik ind på sit værelse der sad Emilie og legede med de to små.
Men Emil havde en plan han sagde til Emilie: at hun skulle gå ud til mor med de to små da hun kom tilbage sad Emil med et kort over Irland, han ville lave indbrud på det gods han arbejder på for de lagde ikke mærke til at der forsvandt nogle pengeposer.
Men han kunne ikke gøre det alene, så Emilie skulle hjælpe ham med at få fat i noget værktøj og hun skulle også hjælpe ham med indbruddet.
Da de andre sov listede Emil over og vækkede Emilie og sagde vi skal af sted, da de kom ud til godset stivnede Emil, Emilie spurgte: hvad er der galt, han pegede over mod porten ind til slottet, der stod to vagter. De gik om på den anden side af slottet, pludselig siger Emil: vi tager den båd der ligger der og sejler over på den anden side og smadrer det vindue du kan se der ovre, men forsigtigt :sagde Emilie.
Ja sagde Emil, vi har jo værktøjet til det.
Kapitel. 3
Indbruddet
Da de var kommet over på den anden side af voldgraven knuste de ruden forsigtigt, da de kom ind mødte de en kold og klam fangekælder i lang tid hørte man kun skridt nede fra kælderen.
Klokken halv tolv hørtes der et skrig, skriget kom fra Emilie, de var stødt på en lænket greve.
Da de kom op på slottet kom de ind i en gammel rider sal de begyndte de at finde låse op tingene frem, nu manglede de kun et kort over slottet. I mørket skimtede Emil et gammelt kort, han gik hen til det og så på det, han sagde: øv for helvede Emilie spurgte: hvad han banede over, det er et kort over slottet, men det er da godt sagde Emilie nej for det er halvt sagde Emil, så må vi klare os uden.
Da de ca. havde gået i en halv time snublede Emilie over en lem, de kiggede ned i rummet og så bunker af penge, men pludselig hørte de fodtrin oven på, det var greven der var vågnet af sin skønheds søvn.
Han spurgte er der nogen de gemte sig nede i penge rummet.
De hørte at der gik nogle hen over lemmen, Emilie begyndte at græde og sagde nu bliver vi opdaget.
Da det så allermest sort ud opdagede Emil et lille vindue som var knust i stykker og han sagde til Emilie at hun skulle fylde taskerne med penge poser men hun skulle tage dem omme bag de store bunker så det ikke blev opdaget, imens gik Emil over og kiggede ud af vinduet og opdagede at det var det vindue de var kommet ind af og sagde til Emilie vi er redet, men pludselig blev lemmen åbnet det var greven, de skyndte sig ud af vinduet og over på den anden side og løb hjem.
Da de kom hjem lagde de pengene ind i et hemmeligt rum bag deres skab og lagde sig til at sove.
Kapitel. 4
Arvingerne
Næste dag da Emil var på arbejde kom greven farerne ud i stalden og råbte Emil hvor er du? Emil stammede jejejeg er heheher hvorfor stammer du Emil? Jeg blev bare
forskrækket kom lige med ind på mit kontor jeg skal lige snakke med dig. Inde på kontoret sagde greven: her er en lille del af min formue så du kan købe godset når jeg dør. Da han kom hjem ventede der en stor overraskelse, hans far var kommet hjem. Da Emil kom hjem så han at hans fars jakke hang på knagen også løb han ind i stuen hvor hans mor og far sad og ventede på ham de sagde at de havde en sørgelig nyhed de sagde at Emil skulle sætte sig ned Emil satte sig ned og da han hørte at greven var død sagde han at han havde fået en masse penge til at købe godset med så sagde hans mor og far: hvor har du de penge fra så sagde Emil: jeg fik dem af greven og jeg har et bevis lige her også hev han beviset frem.
Hans mor og far tog hurtigt hen til kommunen og sagde at de ville købe godset der lå her i byen og en måned efter boede de på godset og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Indbruddet
Da de var kommet over på den anden side af voldgraven knuste de ruden forsigtigt, da de kom ind mødte de en kold og klam fangekælder i lang tid hørte man kun skridt nede fra kælderen.
Klokken halv tolv hørtes der et skrig, skriget kom fra Emilie, de var stødt på en lænket greve.
Da de kom op på slottet kom de ind i en gammel rider sal de begyndte de at finde låse op tingene frem, nu manglede de kun et kort over slottet. I mørket skimtede Emil et gammelt kort, han gik hen til det og så på det, han sagde: øv for helvede Emilie spurgte: hvad han banede over, det er et kort over slottet, men det er da godt sagde Emilie nej for det er halvt sagde Emil, så må vi klare os uden.
Da de ca. havde gået i en halv time snublede Emilie over en lem, de kiggede ned i rummet og så bunker af penge, men pludselig hørte de fodtrin oven på, det var greven der var vågnet af sin skønheds søvn.
Han spurgte er der nogen de gemte sig nede i penge rummet.
De hørte at der gik nogle hen over lemmen, Emilie begyndte at græde og sagde nu bliver vi opdaget.
Da det så allermest sort ud opdagede Emil et lille vindue som var knust i stykker og han sagde til Emilie at hun skulle fylde taskerne med penge poser men hun skulle tage dem omme bag de store bunker så det ikke blev opdaget, imens gik Emil over og kiggede ud af vinduet og opdagede at det var det vindue de var kommet ind af og sagde til Emilie vi er redet, men pludselig blev lemmen åbnet det var greven, de skyndte sig ud af vinduet og over på den anden side og løb hjem.
Da de kom hjem lagde de pengene ind i et hemmeligt rum bag deres skab og lagde sig til at sove.
Kapitel. 4
Arvingerne
Næste dag da Emil var på arbejde kom greven farerne ud i stalden og råbte Emil hvor er du? Emil stammede jejejeg er heheher hvorfor stammer du Emil? Jeg blev bare
forskrækket kom lige med ind på mit kontor jeg skal lige snakke med dig. Inde på kontoret sagde greven: her er en lille del af min formue så du kan købe godset når jeg dør. Da han kom hjem ventede der en stor overraskelse, hans far var kommet hjem. Da Emil kom hjem så han at hans fars jakke hang på knagen også løb han ind i stuen hvor hans mor og far sad og ventede på ham de sagde at de havde en sørgelig nyhed de sagde at Emil skulle sætte sig ned Emil satte sig ned og da han hørte at greven var død sagde han at han havde fået en masse penge til at købe godset med så sagde hans mor og far: hvor har du de penge fra så sagde Emil: jeg fik dem af greven og jeg har et bevis lige her også hev han beviset frem.
Hans mor og far tog hurtigt hen til kommunen og sagde at de ville købe godset der lå her i byen og en måned efter boede de på godset og de levede lykkeligt til deres dages ende.
her er vores ting
SvarSlethovedpersonerne:en dreng der hedder Emil og han er 11 år.En pige der hedder Emilie som er ni år.
bipersoner:pigens og drengens mor, far, lillebror og lillesøster og de er ny fødte også er der pigens og drengens venner
de er dynamiske
det er en fantastisk verden og der er kun en verden og der ikke ikke nogen magisk passage
det starter den 5 juni 1955 på emils fødselsdag i irland på landet
de bor på et lille husmandssted
vi vælger aktantmodelen
de er pladsetret sådan
subtjekt: drengen og pigen
hjælper:deres venner
modstand:moren og faren
giver:kongen
obtjekt:famillien
modtager:famillien
Den historie glæder jeg mig til at læse :-)
SvarSlettak det gør vi også:)
SvarSletHistorien om Emil og Emilies liv
SvarSletKapitel 1
Det hele startede den 5 juni 1955 på Emils 11års fødselsdag, men Emil var ikke glad for han vidste at hans far kunne blive kaldt ind til krig hvert øjeblik. Lige da han tænkter mest på det så kommer hans far ind med posten og læser fødselsdagsbrevene op for Emil. For han kunne ikke læse, for de havde ikke råd til at han gik i skole. Da hans far tog det sidste brev stivnede han, ha ha han var blevet indkaldt. Det kunne han bare ikke læse højt for Emil så han fandt på en lille hvid løgn, også sagde han at han skulle ud og arbejde men han skulle snakke med moren først, men hvad moren og faren ikke vidste, var at Emil stod og lyttede ved døren og da Emil hørte at faren sagde han var blevet indkaldt. Da Emil hørte at hans far var blevet indkaldt løb han ind på sit værelse som han delte med sin lillesøster som hedder Emilie hun var lige vågnet og da hun hørte at Emil græd, spurgte hun hvad der var i vejen, Emil sagde far er blevet indkaldt, hvad sagde du sagde Emilie, hun gik hen og gav Emil et kram og sagde det skal nok gå Emil far kommer jo hjem i aften, nej sagde Emil han skal være der i flere dage måske i flere uger.
Emilie sagde jeg går ind og snakker med mor, så kan hun snakke med far for han kan ikke være bekendt at rejse når det er din fødselsdag.
Jeg går ned og snakker med mor siger Emilie nej siger Emil det skal du ikke de må ikke vide at jeg lyttede ved døren, så for jeg stuerest og det vil jeg ikke, for så for jeg ikke fødselsdagsgæster.
Kapitel 2
SvarSletPlanen
En uge efter.
Er far stadig ikke kommet hjem siger Emil, nej siger mor men han har sendt et brev hvor der står at, han kommer hjem om max em uge.
Emil gik ind på sit værelse der sad Emilie og legede med de to små.
Men Emil havde en plan han sagde til Emilie at hun skulle gå ud til mor med de to små da hun kom tilbage sad Emil med et kort over Irland, han ville lave indbrud i den på den herregård han arbejde på for de lagde ikke mærke til at der forsvandt nogle pengeposer.
Men han kunne ikke gøre det alle, så Emilie skulle hjælpe ham med at få fat i noget værktøj og hun skulle også hjælpe ham med indbruddet.
Da de andre sov listede Emil over og vækkede Emilie og sagde vi skal af sted, da de kom ud til herregården stivnede Emil, Emilie spurgte hvad er der galt, han pegede over mod porten ind til slottet, der stod to vagter. De gik om på den anden side af slottet, pludselig siger Emil vi tager den båd der ligger der og sejler over på den anden side og smadrer det vindue du kan se der ovre, men forsigtigt sagde Emilie.
Ja sagde Emil, vi har jo værktøjet til det.
Kapitel. 3
SvarSletIndbruddet
Da de var kommet over på den anden side af voldgraven knuste de ruden forsigtigt, da de kom ind mødte de en kold og klam fangekælder i lang tid hørte man kun skridt nede fra kælderen.
Klokken halv tolv hørtes der et skrig, skriget kom fra Emilie, de var stødt på en lænket greve.
Da de kom op på slottet kom de ind i en gammel rider sal de begyndte de at finde låse op tingene frem, nu manglede de kun et kort over slottet. I mørket skimtede Emil et gammelt kort, han gik hen til det og så på det, han sagde øv for helvede Emilie spurgte hvad han banede over, det er et kort over slottet, men det er da godt sagde Emilie nej for det er halvt sagde Emil, så må vi klare os uden.
Da de ca. havde gået i en halv time snublede Emilie over en lem, de kiggede ned i rummet og så bunker af penge, men pludselig hørte de fodtrin oven på det var greven der var vågnet af sin skønheds søvn.
Han spurgte er der nogen de gemte sig nede i penge rummet.
De hørte at der gik nogle hen over lemmen, Emilie begyndte at græde og sagde nu bliver vi opdaget.
Da det så allermest sort ud opdagede Emil et lille vindue som var knust i stykker og han sagde til Emilie at hun skulle fylde taskerne med penge poser men hun skulle tage dem omme bag de store bunker så det ikke blev opdaget, imens gik Emil over og kiggede ud af vinduet og opdagede at det var det vindue de var kommet ind af og sagde til Emilie vi er redet, men pludselig blev lemmen åbnet det var greven, de skyndte sig ud af vinduet og over på den anden side og løb hjem.
Da de kom hjem lagde de pengene ind i et hemmeligt rum bag deres skab og lagde sig til at sove.
Kapitel. 4
Arvingerne
Næste dag da Emil var på arbejde kom greven farerne ud i stalden og råbte Emil hvor er du? Emil stammede jejejeg er heheher hvorfor stammer du Emil? Jeg blev bare forskrækket kom lige med ind på mit kontor jeg skal lige snakke med dig. Inde på kontoret sagde greven her er en lille del af min formue så du kan købe godset når jeg dør. Da han kom hjem ventede der en stor overraskelse, hans far var kommet hjem. Da Emil kom hjem så han at hans fars jakke hang på knagen også løb han ind i stuen hvor han mor og far sad og ventede på ham de sagde at de havde en sørgelig nyhed de sagde at Emil skulle sætte sig ned Emil satte sig ned og da han hørte at greven var død sagde han at han havde fået en masse penge til at købe godset med sagde hans mor og far hvor har du de penge fra så sagde Emil jeg fik dem af greve og jeg har et bevis lige her også hev han beviset frem.
Hans mor og far tog hurtigt hen til kommunen og sagde at de ville købe godset der lå her i byen og en måned efter boede de på godset og de levede lykkeligt til deres dages ende.
her er hele vores historie
SvarSletmåske lidt mer spænding og beskriv personerne lidt bedre
SvarSletMåske lidt langtruken.
Men ellers meget god
Og lidt sjov.
meget lykkelig slutning. Oliver og Sebastian
Bagsiden som på en bog
SvarSletBogen handler om en dreng som hedder Emil og hans lillesøster som hedder Emilie og deres mor, far, lillesøster og lillebror de er en måned gamle og tvillinger.
Emil arbejder på et gods, da han en dag kommer hjem fra arbejde siger til Emilie at han vil lave indbrud hvis du vil vide om han gør det så læs historien.
Historien om Emil og Emilies liv
SvarSletKapitel. 1
Emils fødselsdag
Det hele startede den 5 juni 1955 på Emils 11års fødselsdag, men Emil var ikke glad for han vidste at hans far kunne blive kaldt ind til krig hvert øjeblik. Lige da han tænker mest på det så kommer hans far ind med posten og læser fødselsdagsbrevene op for Emil. For han kunne ikke læse, for de havde ikke råd til at han gik i skole. Da hans far tog det sidste brev stivnede han, ha ha han var blevet indkaldt. Det kunne han bare ikke læse højt for Emil så han fandt på en lille hvid løgn, også sagde han: han skulle ud og arbejde men han skulle snakke med moren først, men hvad moren og faren ikke vidste, var at Emil stod og lyttede ved døren. Da Emil hørte at faren sagde: han var blevet indkaldt
løb han ind på sit værelse som han delte med sin lillesøster som hedder Emilie hun var lige vågnet og da hun hørte at Emil græd, spurgte hun, hvad der var i vejen, Emil sagde: far er blevet indkaldt, hvad sagde du :sagde Emilie, hun gik hen og gav Emil et kram og sagde: det skal nok gå Emil. Far kommer jo hjem i aften nej :sagde Emil han skal være der i flere dage måske i flere uger.
Emilie sagde: jeg går ind og snakker med mor, så kan hun snakke med far for han kan ikke være bekendt at rejse når det er din fødselsdag.
nej :siger Emil det skal du ikke de må ikke vide at jeg lyttede ved døren, så for jeg stuerest og det vil jeg ikke, for så får jeg ikke fødselsdagsgæster.
Kapitel. 2
Planen
En uge efter.
Er far stadig ikke kommet hjem :siger Emil, nej :siger mor men han har sendt et brev hvor der står at, han kommer hjem om max em uge.
Emil gik ind på sit værelse der sad Emilie og legede med de to små.
Men Emil havde en plan han sagde til Emilie: at hun skulle gå ud til mor med de to små da hun kom tilbage sad Emil med et kort over Irland, han ville lave indbrud på det gods han arbejder på for de lagde ikke mærke til at der forsvandt nogle pengeposer.
Men han kunne ikke gøre det alene, så Emilie skulle hjælpe ham med at få fat i noget værktøj og hun skulle også hjælpe ham med indbruddet.
Da de andre sov listede Emil over og vækkede Emilie og sagde vi skal af sted, da de kom ud til godset stivnede Emil, Emilie spurgte: hvad er der galt, han pegede over mod porten ind til slottet, der stod to vagter. De gik om på den anden side af slottet, pludselig siger Emil: vi tager den båd der ligger der og sejler over på den anden side og smadrer det vindue du kan se der ovre, men forsigtigt :sagde Emilie.
Ja sagde Emil, vi har jo værktøjet til det.
Kapitel. 3
SvarSletIndbruddet
Da de var kommet over på den anden side af voldgraven knuste de ruden forsigtigt, da de kom ind mødte de en kold og klam fangekælder i lang tid hørte man kun skridt nede fra kælderen.
Klokken halv tolv hørtes der et skrig, skriget kom fra Emilie, de var stødt på en lænket greve.
Da de kom op på slottet kom de ind i en gammel rider sal de begyndte de at finde låse op tingene frem, nu manglede de kun et kort over slottet. I mørket skimtede Emil et gammelt kort, han gik hen til det og så på det, han sagde: øv for helvede Emilie spurgte: hvad han banede over, det er et kort over slottet, men det er da godt sagde Emilie nej for det er halvt sagde Emil, så må vi klare os uden.
Da de ca. havde gået i en halv time snublede Emilie over en lem, de kiggede ned i rummet og så bunker af penge, men pludselig hørte de fodtrin oven på, det var greven der var vågnet af sin skønheds søvn.
Han spurgte er der nogen de gemte sig nede i penge rummet.
De hørte at der gik nogle hen over lemmen, Emilie begyndte at græde og sagde nu bliver vi opdaget.
Da det så allermest sort ud opdagede Emil et lille vindue som var knust i stykker og han sagde til Emilie at hun skulle fylde taskerne med penge poser men hun skulle tage dem omme bag de store bunker så det ikke blev opdaget, imens gik Emil over og kiggede ud af vinduet og opdagede at det var det vindue de var kommet ind af og sagde til Emilie vi er redet, men pludselig blev lemmen åbnet det var greven, de skyndte sig ud af vinduet og over på den anden side og løb hjem.
Da de kom hjem lagde de pengene ind i et hemmeligt rum bag deres skab og lagde sig til at sove.
Kapitel. 4
Arvingerne
Næste dag da Emil var på arbejde kom greven farerne ud i stalden og råbte Emil hvor er du? Emil stammede jejejeg er heheher hvorfor stammer du Emil? Jeg blev bare
forskrækket kom lige med ind på mit kontor jeg skal lige snakke med dig. Inde på kontoret sagde greven: her er en lille del af min formue så du kan købe godset når jeg dør. Da han kom hjem ventede der en stor overraskelse, hans far var kommet hjem. Da Emil kom hjem så han at hans fars jakke hang på knagen også løb han ind i stuen hvor hans mor og far sad og ventede på ham de sagde at de havde en sørgelig nyhed de sagde at Emil skulle sætte sig ned Emil satte sig ned og da han hørte at greven var død sagde han at han havde fået en masse penge til at købe godset med så sagde hans mor og far: hvor har du de penge fra så sagde Emil: jeg fik dem af greven og jeg har et bevis lige her også hev han beviset frem.
Hans mor og far tog hurtigt hen til kommunen og sagde at de ville købe godset der lå her i byen og en måned efter boede de på godset og de levede lykkeligt til deres dages ende.
den var rigtig god
SvarSletHej Rikke og Frederik.
SvarSletJeg kan rigtig godt lide, at I har givet jeres afsnit overskrifter, og den passer også rigtig fint ind i berettermodellen. Det fungerer også rigtig godt, at I har replikker (direkte tale) i jeres historie. Til næste gang skal I dog huske, at I skal sætte " omkring, det der bliver sagt, så det bliver tydeligt, hvornår hvem siger hvad. Men en god historie :-)